Selv århusianerne havde rystet på hovedet, hvis nogen for to år siden havde spået, at byens hold og dets aktie, Århus Elite, ville ende som ugens aktie. Men det har en kursstigning på 52 pct. på en uge ændret på.
Der er en række faktorer, som har spillet ind til fordel for aktien, der er steget ikke mindre en 227 pct. siden slutningen af februar, hvor selskabet viste sig at have et mindre underskud end ventet.
Derefter kom en central sejr i 1. division som gav fornyet håb om oprykning. Med et par kampe tilbage i 1. division, ligner AGF en sikker oprykker.
Redningsmand forlod skuden
Sidst, men ikke mindst, forlod klubbens storaktionær og redningsmand Kurt Andersen selskabet til fordel for en gruppe af investorer. Kurt Andersen trak sig ud af eventyret, efter aktien var steget med lige over 100 pct.
De tre begivenheder har sendt selskabets markedsværdi op lige under 1 mia. kr. fredag eftermiddag. I går var værdien på et tidspunkt faktisk over 1 mia. kr., da aktien åbnede i kurs 30.
Nu ligner det en lukning i kurs 26,5, en stigning i dag på 8,2 pct. Det er en kurs, der er fem gange så høj som sidste år. Og 10 gange højere end kursen, da AGF-aktien havde det allerværst tilbage i sommeren 2005.
Rekordstor omsætning
Ugens stigning er endda kommet i sammenhæng med en rigtig pæn aktieomsætning i Århus Elite-aktien, som inden ugen er omme formentlig når at runde 4,5 mio. handlede aktier.
Det er den største ugentlige omsætning i aktiens historie. Med 1,55 mio. handlede aktier i går var det den største handelsdag for aktien siden 1998.
Til gengæld vil de fans, der købte AGF-aktier tilbage i 1998 nok ikke mene, at denne uges stigning helt er nok. Dengang lå aktien i niveauet omkring kurs 150 med en højeste lukkekurs i 190.
Skal det niveau nåes, skal aktien yderligere 5-6-dobles, og det ligger trods alt ikke lige i kortene.