2013 har på ingen måde været noget jubelår for aktionærerne i Carlsberg og nyheden om, at Carlsbergfondet sælger ud af arvesølvet i forhold til kravet om, at fondet skal eje mindst 25 pct. af aktiekapitalen ændrede ikke på det faktum, at Carlsberg-aktien ligger død.
Da det via Københavns Fondsbørs blev meddelt, at Carlsbergfondet har bedt Justitsministeriet om at ændre
fundatsen i forhold til § 14, stk. 1, som i sin nuværende form bestemmer, at Carlsbergfondet skal eje mindst 51 pct. af stemmerettighederne og mere end 25 pct. af aktiekapitalen i Carlsberg A/S, så tog analytikerne og investorerne godt imod nyheden.
Carlsbergs ambition er at være verdens hurtigst voksende bryggeri og skal den ambition indfries skal begrænsningerne i fundatsen mindskes, og ved at mindske kravet om Carlsbergfondet skal eje mindst 25 pct. af aktierne, så fremtryller Carlsberg milliarder til det næste store opkøb.
”Carlsberg har tidligere gjort det klart, at man ønsker at købe op i Asien og operationen med at mindske ejerandelen styrker den målsætning,” siger Jonathan Fyfe, der er Carlsberg analytiker i Mirabaus i London til Bloomberg.
I dag ejer Carlsbergfundatsen 30,3 pct. af aktierne og sidder på 75 pct. af de stemmeberettigede aktier. At Carlsberg vil have muligheden for at mindske ejerandelen til under det nuværende loft på 25 pct., på trods af, at man slet ikke er nærheden af at ramme det nuværende loft vidner ifølge flere analytikere om at selskabet har brug for finansiel fleksibilitet.
”Bryggerimarkedet er ét stort konsolideringsmarked,” siger Michael Friis Jørgensen, der er Carlsberg-analytiker hos Alm. Brand Markets.
Besenbacher: Hastighed er afgørende
Til borsen.dk siger Carlsbergs bestyrelsesformand Flemming Besenbacher, at de frigivne penge bliver øremærket til at bringe Carlsberg tilbage i det globale kapløb blandt klodens største bryggerier, der køber sig større og større.
Og et opkøb kan ifølge formanden sagtens ske inden for kort tid.
"Hastighed er nogle gange afgørende, når man opererer på de her markeder. Og nu har vi den finansielle fleksibilitet til at rykke," siger Flemming Besenbacher.
Større udbytte
Samtidig med det blev meddelt, at man vil mindske ejerandelen af aktier annoncerede Carlsbergfondet, at man ændrer udbyttebetalingen, så mindst 25 pct. af det justerede nettoresultat skal gå til aktionærerne som udbytte.
”Carlsberg har ligget lavt i forhold til at udbetale aktieudbytte, og at man fremover kan udbetale højere udbytter er en anden god nyhed,” siger Jonathan Fyfe.
I de første timer af fredagens handel tog investorerne godt mod de to nyheder og aktien steg med lidt mere end en pct. til indeks 164.
Nå ja, en stigning på 1 pct. er måske ikke prangende, men set i forhold til, at aktien siden mandag er faldet kontinuerligt, så var en beskeden stigning dog positiv for det vendte den dårlige stemning.
Ingen kursgevinst
På trods af de to gode nyheder, så var investorerne ved nærmere eftersyn ikke specielt begejstrede, og samlet endte Carlsbergs b-aktie med et meget beskedent plus på 0,18 pct. hvor aktien lukkede i indeks 566
med den beskedne stigning blev det understreget, at der skal mere til at løfte aktien, der startede ugen i indeks 583,5.
Set over hele året har året har det ikke været tilfredsstillende at eje Carlsberg-aktier for siden årsskiftet har kursen ligget stille. Den 2. januar 2013 blev aktien handlet i kurs 561. den 25. oktober 2013 blev aktien handlet i kurs 566 og dermed har året til dato ikke budt på den kursstigning som investorerne med rette kunne forvente af verdens fjerde største bryggeri.
Det globale ølmarked domineres af fire store bryggerier, som står for ca. halvdelen af den globale ølproduktion, hvor Carlsberg er langt det mindste af de fire aktører, mens det største er belgiske AB Inbev (Anheuser-Busch Inbev), fulgt af det britisk/sydafrikanske SABMiller og hollandske Heineken.
Sammenlignet med AB Inbev og SABMiller er Carlsberg bagud på point for siden årsskiftet er aktien i AB Inbev og SABMiller steget med ca. 14 pct.
Dog ligger ærkerivalen Heineken som Carlsberg og roder rundt med en aktie, der ikke rigtig rykker sig og siden start januar 2013 er Heineken-aktien ligesom Carlsberg-aktien stort set ikke steget.