I den forgangne uge stjal USA det globale makrobillede. Nu er det de gældsplagede, europæiske landes tur til at sætte dagsordenen - og så kryds fingre for opjusteringer fra to af de helt store virksomheder herhjemme.
Opkøb af statsobligationer for 600 mia. dollar var overskriften på onsdagens rentemøde i den amerikanske centralbank. Oven på en nyhedsrig uge er der udsigt til en mindre hektisk en af slagsen i USA.
LæsØkonomer: Bernanke leverer varen
Men så er eurolandene klar til at tage over. Flertallet af valutafællesskabets medlemmer offentliggør foreløbige tal for deres nationalregnskabers tredje kvartal, og fredag venter "den store finale", når det foreløbige BNP-tal for hele Euroland offentliggøres.
"Vi forventer, at tallene viser et markant fald fra andet kvartal, men at væksten stadig vil ligge nogenlunde pænt på 0,4-0,5 procent kvartal til kvartal. Vi venter, at væksten er steget i Tyskland, men faldet i Grækenland og formentlig Spanien," skriver Danske Bank.
Plus på betalingsbalancen
Desuden vil industriproduktionen for september give fingerpeg om, hvordan landene kom ud af tredje kvartal, påpeger Danske Bank og lægger op til en mindre svækkelse efter stor nedtur for PMI-tallene.
I euroområdet ventes de tyske handelstal for september mandag at vise, at den fornyede fremgang i eksporten stadig har momentum. Også centralbankchef Jean-Claude Trichets tale "How to overcome the crisis" bliver ventet med nogen spænding.
Herhjemme offentliggør Danmarks Statistik onsdag tal for forbrugerpriser og tirsdag tal for betalingsbalancen over for udlandet i september. Danske Bank estimerer et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 8,5 mia. kr.
Valutakurspolitik til debat
Og så er der kvartalsregnskaber fra indekstunge Carlsberg og A.P. Møller-Mærsk henholdsvis tirsdag og onsdag. For begge virksomheder spekuleres der i mulige opjusteringer, men realismen i det deler vandene blandt analytikerne.
LæsUgens aktie: Mærsk soler sig - ejerne glæder sig
LæsJyske Bank: Carlsberg gemmer på opjustering
På højeste niveau vil der i ugens løb også blive varmet op til, at statslederne fra G20-landene mødes i Seoul i Sydkorea torsdag og fredag. Borsen.dk vil følge topmødet og reaktionerne.