Udbuddet har været stigende på markedet for lejligheder og huse, og det styrker boligkøbernes mulighed for at presse prisen. Sådan går du til værks uden at blive en elefant i en glasbutik
Efter en årrække, der har været sælgers marked med korte salgstider og stærkt stigende boligpriser i landets større byer, ser det ud til, at mange danske boligsælgere nu har fået lidt sværere ved at få solgt deres bolig. I løbet af det sidste års tid er udbuddet af huse og lejligheder ifølge en opgørelse fra boligsiden.dk. steget med henholdsvis 10 og 32 pct. I løbet af de første fire måneder af 2019 blev der sendt over 22.000 villaer og rækkehuse på markedet. I samme periode blev over 7500 nye lejligheder udbudt til salg. Det øgede udbud giver en stor del af forklaringen på, at der på boligmarkedet for tiden står mange usolgte boliger.
“Væksten i udbuddet af huse skyldes i høj grad, at der er sendt mange nye salgsemner på markedet. For vi ser fortsat en stigning i hussalget, der altså hver måned aftager en god bid af den voksende udbudskage,” konstaterer boligøkonom hos Boligsiden, Birgit Daetz.
Med hensyn til ejerlejligheder er udviklingen mere entydig. Udbuddet er steget markant, og samtidig er salgsvolumen faldet. Dermed har begge faktorer tilsammen medvirket til at skabe en pukkel af usolgte lejligheder.
Alligevel skal du nok ikke forvente, at ejendomsmægleren og sælger bukker og nejer, bare fordi du kommer med et bud. Så går der straks forhandlingstaktik i den. Her eksisterer der en hårfin grænse mellem en sund sportsånd og kejtet, upassende aggressivitet. Så det gælder om at finde og så træde på sælgers ligtorne med finesse.
Liggetiden blødgør sælgerne
Når det ikke længere går så hurtigt og problemløst med at få solgt boligen, giver det til gengæld grund til optimisme hos boligkøberne, som får øget deres forhandlingsstyrke af de længere liggetider. Faktisk er liggetiden den mest oplagte enkeltfaktor, når det drejer sig om at påvirke styrkeforholdet mellem køber og sælger til købers side.
“Medmindre udbudsprisen er blevet justeret undervejs, er en lang liggetid en klar indikation på, at der bør være et rum for prisforhandling. En bolig, der har været på markedet i eksempelvis seks måneder, har helt klart liggetiden imod sig,” siger Nicklas Stensgaard, der arbejder som køberrådgiver hos Bomae Køberrådgivnings-hus.
Den lange liggetid skaber tvivl hos boligejeren om varens kvalitet, og oven i det kommer så de løbende skulderprik fra den tilknyttede ejendomsmægler.
“Hvis en bolig ligger længe uden at blive solgt, så begynder sælger typisk at tvivle på, om udbudsprisen er sat korrekt. Man kan næsten også være sikker på, at sælgers mægler har forsøgt at få sælger til at acceptere at sætte prisen ned for at skabe ny interesse for boligen. Derfor vil sælgeren også allerede være bearbejdet og har nemmere ved at acceptere et bud under udbudsprisen,” siger adm. direktør hos køberrådgivningselskabet Købersmægler, Lennart Christensen.
Den lange liggetid får ikke kun ejeren af boligen til at tvivle på prisen. Det kan på et tidspunkt også få en ekstra motiverende effekt på den tilknyttede ejendomsmægler. I de formidlingsaftaler, hvor ejendomsmægleren tilbyder solgt eller gratis, er formidlingsaftalens længde typisk seks måneder.
“Som interesseret køber skal du være opmærksom på, at når tiden nærmer sig udløbet af mæglerens formidlingsaftale, så har mægleren en interesse i at få solgt boligen inden da. Når en bolig nærmer sig en liggetid på 180 dage, kan det derfor give dig forbedrede forhandlingsmuligheder, fordi mægleren måske kommer mere over op din side,” forklarer Lennart Christensen.
Købers spekulation i, at liggetiden kan øge rummet for prisforhandling, kan i nogle tilfælde få køber til at gamble med en afventende strategi – med risiko for at boligen går til anden side.
“Nogle gange må vi som købers rådgivere træde vande med risiko for, at boligen sælges til en anden. Det sker selvfølgelig i enighed med vores kunde. Eksempelvis kan det dreje sig om en bolig, der er for dyrt prissat og lige er sat til salg,” siger han.
“Her er rådet at vente en måned eller to, hvis køber altså tør. Det er selvfølgelig risikabel gambling at lade sælger stege og vente. Men en boligsælger er altid mest optimistisk i starten, og derfor kan der være gode penge i at afvente”, råder Nicklas Stensgaard fra Bomae Køberrådgivningshus.
Populært koncept styrker sælger
Da konceptet solgt eller gratis i sin tid blev introduceret for boligsælgerne, styrkede det deres forhandlingskraft, fordi boligen nu kunne sættes til salg uden at belaste boligsælgerens økonomi nævneværdigt. Så boligejere, der sætter til salg med dette koncept, har mere økonomisk ro i maven.
“Solgt eller gratis-konceptet kan give sælger en mere afslappet holdning til at få solgt og dermed gøre det sværere for køber at flytte på prisen,” siger Nicklas Stensgaard.
Det er dog ikke lige meget, hvor boligen, der udbydes til salg, er beliggende. I nogle egne af landet foregår bolighandel i et mere sindigt tempo, og der går der længere tid, før liggetiden begynder at ses som et svaghedstegn hos køberne – såvel som hos sælgerne.
“Det er klart, at liggetiden er relativ. På Lolland er liggetiderne en del længere, end de er i København eller i Aarhus. Så man skal se det i forhold til boligerne i området. I de områder, der har den hurtigste omsætning af boliger, bliver sælger mest påvirket af en lang liggetid,” siger Lennart Christensen fra Købersmægler.
“Når liggetiden kommer ud over et vist punkt, så sker der også noget omkring psykologien hos potentielle købere. De bliver automatisk skeptiske og tænker, at her må der være et eller andet i vejen,” siger han.
“Det behøver der dog ikke at være. Det kan blot være, at sælgers mægler har spændt buen lidt for hårdt og ikke har fået reguleret prisen ned, og så begynder liggetiden at være et parameter, der kan skræmme købere væk,” forklarer Lennart Christensen.
Ud over liggetiden er der dog også andre væsentlige faktorer, der kan gøre sælger mere samarbejdsvillig med hensyn til at give prisnedslag. Eksempelvis kan det have betydning, om sælger allerede har købt ny bolig.
“Hvis sælger allerede har købt sig en ny bolig, kan prisen måske forhandles ud fra overtagelsestidspunktet. Du kan så evt. tilbyde at overtage hurtigt mod at få et prisnedslag”, siger Nicklas Stensgaard fra Bomae Køberrådgivningshus.
Det modsatte tilfælde – altså en sælger, der ikke har fundet sig et alternativ til sin nuværende bolig – kan faktisk også bruges til en skarp prisforhandling.
“Her kan det være sælgers frygt, at vedkommende måske bliver nødt til at flytte hurtigt ud, og det kan der også forhandles pris på. Find derfor ud af, hvad der er vigtigt for sælger,” siger han.
Saml informationer som en kortspiller
Hvis du er en dreven kortspiller, så ved du, at det er en kæmpe fordel at kunne læse dine modstandere. Hvis du kan regne deres kort ud, har du en stor chance for at få det optimale ud af dine egne kort. Det samme gælder i spillet om en boligs pris.
“Kan du få information om sælgers situation, kan det også fortælle dig noget om forhandlingsvilligheden hos sælger. Hvis sælger f.eks. har indgået en såkaldt betinget købsaftale på en anden bolig – altså at handlen er betinget af eget salg – så vil forhandlingsvilligheden typisk være stor,” siger han.
“Hvis sælger skal sælge boligen på grund af ulykkelige omstændigheder som f.eks. skilsmisse eller dødsfald, så er forhandlingsvilligheden typisk også forøget,” siger Lennart Christensen fra Købersmægler.
I nogle tilfælde kan køber og sælger helt uforstyrret lægge arm om prisen. Men i andre tilfælde er der flere interesserede købere inde over, og så er der en måde at tage højde for det på.
“Hvis køber og sælger har været inde i en hård prisforhandling – med flere interesserede købere inde over – kan du som køber med fordel gå efter at underskrive en købsaftale, der betinges af, at en byggesagkyndig skal gennemgå boligen. Målet med det er at lede efter fejl, der ikke står i tilstandsrapporten. Det er bedre end at være for hård og kritisk i selve forhandlingsprocessen, for så vælger boligejeren måske at sælge sin bolig til en anden,” siger Nicklas Stensgaard fra Bomae Køberrådgivningshus.
Det handler også om timing
For nogle boligers vedkommende har det også en del at gøre med timing. Vinterhalvåret giver mulighed for at forhandle større prisnedslag.
“Sælger folk et sommerhus, hvor haven er et vigtigt aktiv, så er vinterbilleder ikke noget, der gør det nemmere at sælge boligen. På fritidshusmarkedet ser vi tydelige sæsonmæssige udsving, som betyder, at fritidshuse bliver solgt til en lavere pris i vinterhalvåret. Køber bør derfor planlægge sin timing grundigt, når der skal købes fritidshus. Årstiden er ikke helt så afgørende for huse og lejligheder. Men der er alligevel en tendens til det samme mønster,” siger Lennart Christensen fra Købersmægler.
Selv køberen med store evner som detektiv kan have svært ved at finde ud af, hvor langt en sælger kan presses. For sælger kan have motiver, der ikke umiddelbart hænger sammen med boligens værdi på det frie marked.
At fastslå boligsælgerens prismæssige smertegrænse er ofte svært. Nogle af dem har f.eks. fokus på, at salget skal indbringe dem et bestemt beløb, og det er jo en forkert måde at regne på, påpeger Nicklas Stensgaard fra Bomae.
Der er dog en meget vigtig pointe i jagten på at finde frem til grænsen for boligsælgerens forhandlingsvillighed. Eliksiren er ofte noget så simpelt som sympati.
Stærke forhandlingstaktikker
Når du først har besluttet dig for hvilke boliger, du er interesseret i, skal du til at placere bud. Inden da vil der typisk foregå en forhandling med sælgerens ejendomsmægler. Sådan bør du gribe det an:
1Lad sælgeren fortælle. Spørg, hold mund og kend din besøgelsestid.
2Skab et godt forhandlingsklima. Sympati er vigtig. Du kommer længst med en god tone og med velvilje.
3Se dig ikke blind på en bolig, men hav dog fuldt fokus på den, når du forhandler.
4Skambud motiverer ikke sælgeren til at forhandle med dig.
Kilde: Nicklas Stensgaard, køberrådgiver hos Bomae Køberrådgivningshus.
Beskidte kneb, der presser sælgers smertegrænse, virker sjældent
Boligsælgere kan komme ud for lidt af hvert, når salgsprisen forsøges presset ned. Det mest ekstreme eksempel kom frem i lyset i foråret 2019, hvor et ejendomsmæglerfirma ville gøre det lidt lettere at tjene et salgshonorar på salget af et række-hus. Det skulle ske ved at overbevise hussælgeren om, at boligkiggerne syntes, at prisen på rækkehuset var for høj.
Men boligkiggerne var imidlertid opdigtede. Mægleren gennemførte fup-fremvisninger og efterlod blå plastic-overtrækssko i entréen, som skulle overbevise husejeren om, at boligkiggerne havde været inde for at bese huset. Et overvågningskamera afslørede imidlertid pressionsnummeret.
Eksemplet viser, at boligsælgere nogle gange kan komme under ekstremt pres fra såvel køberen som ejendomsmægleren. Adm. direktør hos Købersmægler, Lennart Christensen, kan også nævne eksempler på forhandlingsmetoder, der hører til i den hårde ende, og som ikke altid kan betale sig.
“Efterforhandling af prisen – efter at købsaftalen er indgået – er da noget, vi har set. Altså at køber i forbindelse med sin efterfølgende godkendelsesskrivelse betinger sig et yderligere prisnedslag for, at handlen skal godkendes. Det er ikke god skik og desuden heller ikke nødvendigvis en god idé. Det kan give bagslag, fordi et forsøg på at pressen citronen lidt for meget kan få sælger til at annullere handlen. Er der kommet ting frem i gennemgangen af handlen, som kan retfærdig-gøre en efterforhandling, så er det fair nok og helt på sin plads,” siger Lennart Christensen.
Han påpeger, at gøre det bare fordi du lige skal se, om ikke det kan lade sig gøre, ikke er måden at handle på.
Falske bud ses også brugt i forsøget på at ryste boligsælgerens selvtillid.
“Vi kan også opleve, at en køber kontakter mægleren på en bolig med meget lave bud afsendt fra e-mailadresser, der er opfundet til lejligheden. Det sker i et forsøg på at skabe en stemning for, at boligen er prissat for højt – for så senere at komme reelt på banen med det egentlige bud. Dette bud ligger så en del under udbudsprisen, men stadig over de falske bud,” siger Lennart Christensen.
Det er dog sjældent, at den slags strategier virker, og det er ifølge ham også udtryk for en amatørmæssig tilgang til boligkøbet fra købers side.
Efter en årrække, der har været sælgers marked med korte salgstider og stærkt stigende boligpriser i landets større byer, ser det ud til, at mange danske boligsælgere nu har fået lidt sværere ved at få solgt deres bolig. I løbet af det sidste års tid er udbuddet af huse og lejligheder ifølge en opgørelse fra boligsiden.dk. steget med henholdsvis 10 og 32 pct. I løbet af de første fire måneder af 2019 blev der sendt over 22.000 villaer og rækkehuse på markedet. I samme periode blev over 7500 nye lejligheder udbudt til salg. Det øgede udbud giver en stor del af forklaringen på, at der på boligmarkedet for tiden står mange usolgte boliger.
“Væksten i udbuddet af huse skyldes i høj grad, at der er sendt mange nye salgsemner på markedet. For vi ser fortsat en stigning i hussalget, der altså hver måned aftager en god bid af den voksende udbudskage,” konstaterer boligøkonom hos Boligsiden, Birgit Daetz.
Med hensyn til ejerlejligheder er udviklingen mere entydig. Udbuddet er steget markant, og samtidig er salgsvolumen faldet. Dermed har begge faktorer tilsammen medvirket til at skabe en pukkel af usolgte lejligheder.
Alligevel skal du nok ikke forvente, at ejendomsmægleren og sælger bukker og nejer, bare fordi du kommer med et bud. Så går der straks forhandlingstaktik i den. Her eksisterer der en hårfin grænse mellem en sund sportsånd og kejtet, upassende aggressivitet. Så det gælder om at finde og så træde på sælgers ligtorne med finesse.
Liggetiden blødgør sælgerne
Når det ikke længere går så hurtigt og problemløst med at få solgt boligen, giver det til gengæld grund til optimisme hos boligkøberne, som får øget deres forhandlingsstyrke af de længere liggetider. Faktisk er liggetiden den mest oplagte enkeltfaktor, når det drejer sig om at påvirke styrkeforholdet mellem køber og sælger til købers side.
“Medmindre udbudsprisen er blevet justeret undervejs, er en lang liggetid en klar indikation på, at der bør være et rum for prisforhandling. En bolig, der har været på markedet i eksempelvis seks måneder, har helt klart liggetiden imod sig,” siger Nicklas Stensgaard, der arbejder som køberrådgiver hos Bomae Køberrådgivnings-hus.
Den lange liggetid skaber tvivl hos boligejeren om varens kvalitet, og oven i det kommer så de løbende skulderprik fra den tilknyttede ejendomsmægler.
“Hvis en bolig ligger længe uden at blive solgt, så begynder sælger typisk at tvivle på, om udbudsprisen er sat korrekt. Man kan næsten også være sikker på, at sælgers mægler har forsøgt at få sælger til at acceptere at sætte prisen ned for at skabe ny interesse for boligen. Derfor vil sælgeren også allerede være bearbejdet og har nemmere ved at acceptere et bud under udbudsprisen,” siger adm. direktør hos køberrådgivningselskabet Købersmægler, Lennart Christensen.
Den lange liggetid får ikke kun ejeren af boligen til at tvivle på prisen. Det kan på et tidspunkt også få en ekstra motiverende effekt på den tilknyttede ejendomsmægler. I de formidlingsaftaler, hvor ejendomsmægleren tilbyder solgt eller gratis, er formidlingsaftalens længde typisk seks måneder.
“Som interesseret køber skal du være opmærksom på, at når tiden nærmer sig udløbet af mæglerens formidlingsaftale, så har mægleren en interesse i at få solgt boligen inden da. Når en bolig nærmer sig en liggetid på 180 dage, kan det derfor give dig forbedrede forhandlingsmuligheder, fordi mægleren måske kommer mere over op din side,” forklarer Lennart Christensen.
Købers spekulation i, at liggetiden kan øge rummet for prisforhandling, kan i nogle tilfælde få køber til at gamble med en afventende strategi – med risiko for at boligen går til anden side.
“Nogle gange må vi som købers rådgivere træde vande med risiko for, at boligen sælges til en anden. Det sker selvfølgelig i enighed med vores kunde. Eksempelvis kan det dreje sig om en bolig, der er for dyrt prissat og lige er sat til salg,” siger han.
“Her er rådet at vente en måned eller to, hvis køber altså tør. Det er selvfølgelig risikabel gambling at lade sælger stege og vente. Men en boligsælger er altid mest optimistisk i starten, og derfor kan der være gode penge i at afvente”, råder Nicklas Stensgaard fra Bomae Køberrådgivningshus.
Populært koncept styrker sælger
Da konceptet solgt eller gratis i sin tid blev introduceret for boligsælgerne, styrkede det deres forhandlingskraft, fordi boligen nu kunne sættes til salg uden at belaste boligsælgerens økonomi nævneværdigt. Så boligejere, der sætter til salg med dette koncept, har mere økonomisk ro i maven.
“Solgt eller gratis-konceptet kan give sælger en mere afslappet holdning til at få solgt og dermed gøre det sværere for køber at flytte på prisen,” siger Nicklas Stensgaard.
Det er dog ikke lige meget, hvor boligen, der udbydes til salg, er beliggende. I nogle egne af landet foregår bolighandel i et mere sindigt tempo, og der går der længere tid, før liggetiden begynder at ses som et svaghedstegn hos køberne – såvel som hos sælgerne.
“Det er klart, at liggetiden er relativ. På Lolland er liggetiderne en del længere, end de er i København eller i Aarhus. Så man skal se det i forhold til boligerne i området. I de områder, der har den hurtigste omsætning af boliger, bliver sælger mest påvirket af en lang liggetid,” siger Lennart Christensen fra Købersmægler.
“Når liggetiden kommer ud over et vist punkt, så sker der også noget omkring psykologien hos potentielle købere. De bliver automatisk skeptiske og tænker, at her må der være et eller andet i vejen,” siger han.
“Det behøver der dog ikke at være. Det kan blot være, at sælgers mægler har spændt buen lidt for hårdt og ikke har fået reguleret prisen ned, og så begynder liggetiden at være et parameter, der kan skræmme købere væk,” forklarer Lennart Christensen.
Ud over liggetiden er der dog også andre væsentlige faktorer, der kan gøre sælger mere samarbejdsvillig med hensyn til at give prisnedslag. Eksempelvis kan det have betydning, om sælger allerede har købt ny bolig.
“Hvis sælger allerede har købt sig en ny bolig, kan prisen måske forhandles ud fra overtagelsestidspunktet. Du kan så evt. tilbyde at overtage hurtigt mod at få et prisnedslag”, siger Nicklas Stensgaard fra Bomae Køberrådgivningshus.
Det modsatte tilfælde – altså en sælger, der ikke har fundet sig et alternativ til sin nuværende bolig – kan faktisk også bruges til en skarp prisforhandling.
“Her kan det være sælgers frygt, at vedkommende måske bliver nødt til at flytte hurtigt ud, og det kan der også forhandles pris på. Find derfor ud af, hvad der er vigtigt for sælger,” siger han.
Saml informationer som en kortspiller
Hvis du er en dreven kortspiller, så ved du, at det er en kæmpe fordel at kunne læse dine modstandere. Hvis du kan regne deres kort ud, har du en stor chance for at få det optimale ud af dine egne kort. Det samme gælder i spillet om en boligs pris.
“Kan du få information om sælgers situation, kan det også fortælle dig noget om forhandlingsvilligheden hos sælger. Hvis sælger f.eks. har indgået en såkaldt betinget købsaftale på en anden bolig – altså at handlen er betinget af eget salg – så vil forhandlingsvilligheden typisk være stor,” siger han.
“Hvis sælger skal sælge boligen på grund af ulykkelige omstændigheder som f.eks. skilsmisse eller dødsfald, så er forhandlingsvilligheden typisk også forøget,” siger Lennart Christensen fra Købersmægler.
I nogle tilfælde kan køber og sælger helt uforstyrret lægge arm om prisen. Men i andre tilfælde er der flere interesserede købere inde over, og så er der en måde at tage højde for det på.
“Hvis køber og sælger har været inde i en hård prisforhandling – med flere interesserede købere inde over – kan du som køber med fordel gå efter at underskrive en købsaftale, der betinges af, at en byggesagkyndig skal gennemgå boligen. Målet med det er at lede efter fejl, der ikke står i tilstandsrapporten. Det er bedre end at være for hård og kritisk i selve forhandlingsprocessen, for så vælger boligejeren måske at sælge sin bolig til en anden,” siger Nicklas Stensgaard fra Bomae Køberrådgivningshus.
Det handler også om timing
For nogle boligers vedkommende har det også en del at gøre med timing. Vinterhalvåret giver mulighed for at forhandle større prisnedslag.
“Sælger folk et sommerhus, hvor haven er et vigtigt aktiv, så er vinterbilleder ikke noget, der gør det nemmere at sælge boligen. På fritidshusmarkedet ser vi tydelige sæsonmæssige udsving, som betyder, at fritidshuse bliver solgt til en lavere pris i vinterhalvåret. Køber bør derfor planlægge sin timing grundigt, når der skal købes fritidshus. Årstiden er ikke helt så afgørende for huse og lejligheder. Men der er alligevel en tendens til det samme mønster,” siger Lennart Christensen fra Købersmægler.
Selv køberen med store evner som detektiv kan have svært ved at finde ud af, hvor langt en sælger kan presses. For sælger kan have motiver, der ikke umiddelbart hænger sammen med boligens værdi på det frie marked.
At fastslå boligsælgerens prismæssige smertegrænse er ofte svært. Nogle af dem har f.eks. fokus på, at salget skal indbringe dem et bestemt beløb, og det er jo en forkert måde at regne på, påpeger Nicklas Stensgaard fra Bomae.
Der er dog en meget vigtig pointe i jagten på at finde frem til grænsen for boligsælgerens forhandlingsvillighed. Eliksiren er ofte noget så simpelt som sympati.
Stærke forhandlingstaktikker
Når du først har besluttet dig for hvilke boliger, du er interesseret i, skal du til at placere bud. Inden da vil der typisk foregå en forhandling med sælgerens ejendomsmægler. Sådan bør du gribe det an:
1Lad sælgeren fortælle. Spørg, hold mund og kend din besøgelsestid.
2Skab et godt forhandlingsklima. Sympati er vigtig. Du kommer længst med en god tone og med velvilje.
3Se dig ikke blind på en bolig, men hav dog fuldt fokus på den, når du forhandler.
4Skambud motiverer ikke sælgeren til at forhandle med dig.
Kilde: Nicklas Stensgaard, køberrådgiver hos Bomae Køberrådgivningshus.
Beskidte kneb, der presser sælgers smertegrænse, virker sjældent
Boligsælgere kan komme ud for lidt af hvert, når salgsprisen forsøges presset ned. Det mest ekstreme eksempel kom frem i lyset i foråret 2019, hvor et ejendomsmæglerfirma ville gøre det lidt lettere at tjene et salgshonorar på salget af et række-hus. Det skulle ske ved at overbevise hussælgeren om, at boligkiggerne syntes, at prisen på rækkehuset var for høj.
Men boligkiggerne var imidlertid opdigtede. Mægleren gennemførte fup-fremvisninger og efterlod blå plastic-overtrækssko i entréen, som skulle overbevise husejeren om, at boligkiggerne havde været inde for at bese huset. Et overvågningskamera afslørede imidlertid pressionsnummeret.
Eksemplet viser, at boligsælgere nogle gange kan komme under ekstremt pres fra såvel køberen som ejendomsmægleren. Adm. direktør hos Købersmægler, Lennart Christensen, kan også nævne eksempler på forhandlingsmetoder, der hører til i den hårde ende, og som ikke altid kan betale sig.
“Efterforhandling af prisen – efter at købsaftalen er indgået – er da noget, vi har set. Altså at køber i forbindelse med sin efterfølgende godkendelsesskrivelse betinger sig et yderligere prisnedslag for, at handlen skal godkendes. Det er ikke god skik og desuden heller ikke nødvendigvis en god idé. Det kan give bagslag, fordi et forsøg på at pressen citronen lidt for meget kan få sælger til at annullere handlen. Er der kommet ting frem i gennemgangen af handlen, som kan retfærdig-gøre en efterforhandling, så er det fair nok og helt på sin plads,” siger Lennart Christensen.
Han påpeger, at gøre det bare fordi du lige skal se, om ikke det kan lade sig gøre, ikke er måden at handle på.
Falske bud ses også brugt i forsøget på at ryste boligsælgerens selvtillid.
“Vi kan også opleve, at en køber kontakter mægleren på en bolig med meget lave bud afsendt fra e-mailadresser, der er opfundet til lejligheden. Det sker i et forsøg på at skabe en stemning for, at boligen er prissat for højt – for så senere at komme reelt på banen med det egentlige bud. Dette bud ligger så en del under udbudsprisen, men stadig over de falske bud,” siger Lennart Christensen.
Det er dog sjældent, at den slags strategier virker, og det er ifølge ham også udtryk for en amatørmæssig tilgang til boligkøbet fra købers side.
