ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Udsigt til bølge af opjusteringer

 Der er en byge af opjusteringer på vej fra de store danske selskaber i de kommende uger, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Det kan sende aktiekurserne endnu højere op, end de allerede er. Indtil nu har tunge selskaber som DSV og A.P. Møller - Mærsk varslet en højere indtjening end ventet, mens Novo Nordisk opjusterede i torsdags.

Ifølge Sydbank er der gode chancer for at også FLSmidth, NKT Holding, William Demant, Novozymes, Lundbeck, Genmab, ALK Albello og Carlsberg følger efter, når de offentliggør deres regnskaber for 1. halvår.

"Virksomhederne har været sundt forsigtige med deres udmeldinger, fordi de befandt sig lige ved afslutningen af en kæmpestor nedtur. Men verden har udviklet sig markant bedre end forventet gennem det seneste halve år. Derfor regner vi med rigtigt mange opjusteringer fra selskaberne," siger senioranalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank.

Det er den samme tendens, man har set i USA, hvor regnskabssæsonen er skudt i gang noget tidligere end i Danmark. Den øgede indtjening er bredt funderet i alle industrigrene, mens der ikke ventes de samme meldinger om en forbedret indtjening fra pengeinstitutter og forsikringsselskaber.

"Vi er ret sikre på, at indtjeningen kommer til at overraske positivt i Danmark. Det er den tendens, som vi har set i USA og i det øvrige Europa fra de selskaber, der har aflagt regnskaber. Omkring halvdelen af selskaberne i USA formåede at levere en indtjening pr. aktie, der var mere end 5 pct. højere end forventet," siger Rune Møller, der er chef for aktie- og virksomhedsobligationsanalysen i Jyske Bank.

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis