ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Udlandet storsælger Pandora-aktier

Pandora bliver sendt næsten 6 pct. tilbage i dagens middagshandel. Alene baseret på en analyse fra Bank of America Merrill Lynch står udlandet i kø for at sælge aktier i den danske smykkeaktie.

Ud på formiddagen har investorer gennem udenlandske børshuse nettosolgt 135.000 aktier i Pandora som reaktion på den amerikanske storbanks overraskende kursskifte fra en købsanbefaling til en salgsanbefaling på Pandora.

Kursen falder tungt og var sågar på grund af tocifret kursfald fra børsåbning suspenderet i handlen.

"Det ser lidt vildt ud og ligner en overreaktion," lyder det fra Mads H. Zink, chefaktiehandler i Danske Markets, som peger på en forklaring til det store kursfald på en ændret aktieanbefaling.

"Pandora har længe været alles kæledægge med positiv omtale i lang tid. Derfor får aktien også ekstra meget opmærksomhed, når der pludselig kommer en og siger det modsatte af de fleste andre," siger Mads Zink.

Danskerne ser købsmulighed

Penge
Smæk på 10 pct stopper Pandora-handel
Udlandets udsalg er så omfattende, at kursfaldet holder sig over 5 pct., selvom de danske børsmæglere køber op over en bred kam.

Danske Bank er største køber med netto 40.000 aktier, men også Jyske Bank, Spar Nord og handelsplatformen Nordnet køber pænt op i Pandora.

Pandora var januars dårligste køb i C20-indekset med et fald på 5 pct., hvilket kan have ansporet den negative analyse af selskabet. Bank of America Merrill Lynch er blevet bekymret for både salget og indtjeningen i Pandora fremover, hvilket ligger bag et indhug i kursmålet på 220 kr. til 400 kr.

Pandora er sendt tilbage til midten af oktober sidste år, men er steget 750 pct. siden bunden i sommeren 2012. Ved den seneste kursrekord i november sidste år lød kursstigningen på 900 pct., efter selskabet har vristet sig fri af den massive mistillid til forretningen og ledelsen, der i 2011 og 2012 udløste investorflugt i Pandora.

Dagens kurssmæk i Pandora svarer til 3,5 mia. kr. og strider imod de ellers positive analytikere, der i stort overtal anbefaler at købe aktien.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis