ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

UBS: Køb denne danske finansaktie - og skil dig af med fire andre

Danske Bank er på hitlisten hos den schweiziske storbank UBS, der samtidig opfordrer til at sælge inden for logistik, biotek, medico og øl.

Onsdag anbefaler UBS i en ny rapport, at investorer køber op i Danske Bank. Aktien har ifølge schweizerne potentiale til at vokse med 34 pct.

Danske Bank-aktien ligger lige nu i kurs 232, men skal ifølge UBS op i kurs 310.

UBS peger bl.a. på, at Danske Bank har stort vækstpotentiale i Norge og Sverige, og at Danske Bank er i den bedste position til at betale udbytte blandt alle nordiske banker. 

Øl, lastbiler og dyrefoder skal ned

Investorer skal derimod sælge ud, hvis de har aktier i DSV, Novozymes, Coloplast eller Carlsberg. 

UBS sætter et kursmål for DSV på 340 kr., mens aktien i dag ligger i kurs 482.

Den skeptiske holdning over for logistikselskabet skyldes bl.a., at UBS forventer, at en udvikling mod en mere højteknologisk transportsektor vil gøre det svært for DSV at opretholde sin indtjening. 

DSV opkøbte i foråret amerikanske Uti, hvilket har boostet aktien.

Men den højere aktiekurs dækker også over en forventning om flere fremtidige partnerskaber, ifølge UBS. Og de partnerskaber bliver svære for DSV at realisere, da der kun er et begrænset antal relevante potentielle partnere. Dén skuffelse vil drive aktien nedad. 

Biotekaktien Novozymes skal ifølge UBS ned med 27 pct. fra kurs 342 til kurs 250.

Det skyldes bl.a. prispres inden for mad og drikkevarer-benet, mens også priser på bioethanol vil falde. Dog forventes virksomhedens landsbrugs- og foderprodukter at bidrage til vækst, især på det amerikanske og potentielt på det brasilianske marked.

Coloplast får et kursmål på 375, hvilket er 25 pct. lavere end det nuværende niveau på 500. Det syldes især konkurrence fra Convatec, der ligesom Coloplast laver produkter til bl.a. sårpleje og stomi-patienter. 

Tilsidst får bryggerikoncernen Carlsberg et kursmål på 625 mod 738 kr. i dag. Det er en nedgang på 15 pct., og grunden skal bl.a. findes i nedsat vækst på de vesteuropæiske markeder og udfordringer med regulering i Rusland. 

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis