Den amerikanske dollar fortsætter sin svanesang.
Siden præsident Donald Trumps tiltrædelse for et år siden, er valutaen faldet voldsomt i værdi over for de andre store møntfoder, og torsdag formiddag nåede den et nyt lavpunkt.
Et fald i kursen på lidt over 1 pct. betyder nu, at en dollar koster 5,99 kr., hvilket er det laveste niveau siden december 2014.
Det nye kursdyk hænger sammen med, at den amerikanske finansminister, Steven Mnuchin, på gårsdagens tale i World Economic Forum i Davos lovpriste den svage dollar, fordi den styrker virksomhedernes eksportmuligheder. Udmeldingen kommer i kølvandet på flere udtalelser fra præsident Trump, der er stor fortaler for en mindre værdifuld dollar.
"Det er stærkt usædvanligt, da amerikanske regeringer i årtier har gentaget et mantra om, at en stærk dollarkurs er i USA’s interesse. Investorerne afventer nu med spænding, hvilke meldinger Trump vil komme med i sin tale på det økonomiske topmøde i Davos fredag," skriver Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank, i en kommentar.
Europa i fremgang
Det er ikke mere end et år siden, at en dollar kostede mere end 7 kr. Og selvom Trump-administrationen har en stor del af ansvaret for kursfaldet, spiller også andre faktorer ind.
Heriblandt at den fælles europæiske økonomi for alvor er begyndt at vise tænder.
"Den voldsomme modvind til dollaren skyldes først og fremmest, at euroen gennem det seneste år har fået vinger. Et stærkt opsving i europæisk økonomi og aftagende politisk usikkerhed om EU’s fremtid har styrket euroen. Da den danske krone er bundet til euroen, betyder en stærkere euro, at dollaren bliver svækket overfor danske kroner," forklarer Jacob Graven.
Han forventer, at valutaen vil falde yderligere i det kommende stykke tid.
"Ganske vist trækker udsigten til flere renteforhøjelser i USA isoleret set i retning af en stærkere dollarkurs. Men det kan meget vel blive overskygget af, at opsvinget i europæisk økonomi fortsætter, og den politiske usikkerhed om EU’s fremtid aftager yderligere."
Skidt for danske virksomheder
Selvom den styrkede euro - og dermed kronen - er guld værd for danske virksomheder ift. at øge salget i Europa, er det skidt nyt, hvis man tager de globale briller på.
Den lave dollarkurs kan nemlig være med til at svække eksporten til andre dele af verden. C25-virksomheder som A.P. Møller-Mærsk, Lundbeck, Novo Nordisk og DSV er nogle af dem, der er følsomme over for udviklingen i dollaren.