Professor Jesper Rangvid fra Copenhagen Business School (CBS) mener, at omfanget af de populære F1-lån er for stort i Danmark.
Det siger han på baggrund af, at Jyske Banks topchef, Anders Dam, i Jyllands-Posten er ude at forsvare de afdragsfrie lån, der ofte udbydes i samspil med flekslånene, blandt andet F1-erne.
"Der findes mange F1-lån og mange afdragsfrie lån. Skal jeg rangere det, så mener jeg, at udfordringen er større med hensyn til F1-lånene. Det er både rentefølsomheden i befolkningen og refinansieringsrisikoen i realkreditinstitutterne, der er udfordringen," siger Jesper Rangvid, der er professor i finansiering på CBS.
Rangvid ligger i midten
Wall Street Journal og The Economist har for nylig haft store historier om, at de korte lånetyper og afdragsfriheden udgør et stort problem i Danmark, ligesom ratingbureauet Standard & Poors er kommet med en løftet pegefinger.
Senest har Anders Dam fra Jyske Bank så været på banen og forsvaret de afdragsfrie lån, der udgør 57 pct. af udlånsmassen til boliger herhjemme.
Jesper Rangvid ligger i midten af de to synspunkter. Han siger, at selv hvis myndighederne pålagde låntagerne at betale afdrag, ville der gå langt tid før man for alvor kunne se disse afdrag, da afdragsdelen er stigende i forhold til de samlede udgifter, mens rentedelen er faldende over årene.
”Men rentefølsomheden er på den korte bane. Stiger renten meget og hurtigt, som eksempel som følge af en valutakrise, så er befolkningen ganske følsom,” siger han om F1-lånene.
Han understreger, at F1-lånene også har gode sider. Det er disse lån, der har holdt hånden under boligmarkedet efter krisen i 2008.
”Men der er bare lovligt mange F1-lån,” mener Jesper Rangvid.
Som også bekrevet i Rangvid-rapporten fra sidste år i september, mener professoren, at Finanstilsynet bør have en tilsynsdiamant, der sætter grænser for, hvor mange F1-lån et realkreditinstitut bør have, så man på den måde sætter et loft over risikoen.
Danskerne vil bare have billige lån
Kommer disse korte obligationsprodukter til at skrumpe ind igen over tid?
”Med mindre man fra myndighedernes side forsøger at begrænse omfanget, så tror jeg ikke det falder. Jeg tror ikke, at danskerne af sig selv beder om færre afdragsfrie lån eller F1-ere”
Omfanget af F1-lån til danskerne har været faldende. Det skyldes, at realkreditinstitutterne har gjort det dyrere ved at hæve bidragssatserne så de i nogle tilfælde overstiger renten på lånet.
”Med mindre der kommer et pres på F1-lånene, så tror jeg ikke, at danskerne af sig selv vil lægge om,” siger Jesper Rangvid om befolkningens prioritering af de billigste lån.
Rangvid-udvalget kiggede på de værste rentescenarier fra både Nationalbanken og Erhvervs- og Vækstministeriet i forbindelse med rapporten. Selv en rentestigning på 5 pct. point vil ikke lægge den danske økonomi ned var konklusionen.
Det siger han på baggrund af, at Jyske Banks topchef, Anders Dam, i Jyllands-Posten er ude at forsvare de afdragsfrie lån, der ofte udbydes i samspil med flekslånene, blandt andet F1-erne.
"Der findes mange F1-lån og mange afdragsfrie lån. Skal jeg rangere det, så mener jeg, at udfordringen er større med hensyn til F1-lånene. Det er både rentefølsomheden i befolkningen og refinansieringsrisikoen i realkreditinstitutterne, der er udfordringen," siger Jesper Rangvid, der er professor i finansiering på CBS.
Rangvid ligger i midten
Wall Street Journal og The Economist har for nylig haft store historier om, at de korte lånetyper og afdragsfriheden udgør et stort problem i Danmark, ligesom ratingbureauet Standard & Poors er kommet med en løftet pegefinger.
Senest har Anders Dam fra Jyske Bank så været på banen og forsvaret de afdragsfrie lån, der udgør 57 pct. af udlånsmassen til boliger herhjemme.
Jesper Rangvid ligger i midten af de to synspunkter. Han siger, at selv hvis myndighederne pålagde låntagerne at betale afdrag, ville der gå langt tid før man for alvor kunne se disse afdrag, da afdragsdelen er stigende i forhold til de samlede udgifter, mens rentedelen er faldende over årene.
”Men rentefølsomheden er på den korte bane. Stiger renten meget og hurtigt, som eksempel som følge af en valutakrise, så er befolkningen ganske følsom,” siger han om F1-lånene.
Han understreger, at F1-lånene også har gode sider. Det er disse lån, der har holdt hånden under boligmarkedet efter krisen i 2008.
”Men der er bare lovligt mange F1-lån,” mener Jesper Rangvid.
Som også bekrevet i Rangvid-rapporten fra sidste år i september, mener professoren, at Finanstilsynet bør have en tilsynsdiamant, der sætter grænser for, hvor mange F1-lån et realkreditinstitut bør have, så man på den måde sætter et loft over risikoen.
Danskerne vil bare have billige lån
Kommer disse korte obligationsprodukter til at skrumpe ind igen over tid?
”Med mindre man fra myndighedernes side forsøger at begrænse omfanget, så tror jeg ikke det falder. Jeg tror ikke, at danskerne af sig selv beder om færre afdragsfrie lån eller F1-ere”
Omfanget af F1-lån til danskerne har været faldende. Det skyldes, at realkreditinstitutterne har gjort det dyrere ved at hæve bidragssatserne så de i nogle tilfælde overstiger renten på lånet.
”Med mindre der kommer et pres på F1-lånene, så tror jeg ikke, at danskerne af sig selv vil lægge om,” siger Jesper Rangvid om befolkningens prioritering af de billigste lån.
Rangvid-udvalget kiggede på de værste rentescenarier fra både Nationalbanken og Erhvervs- og Vækstministeriet i forbindelse med rapporten. Selv en rentestigning på 5 pct. point vil ikke lægge den danske økonomi ned var konklusionen.
