De børsnoterede danske virksomheder fortsatte i tredje kvartal med store opkøb af egne aktier. Otte C20-selskaber har til sammen købt for over 7 mia. kr. som konsekvens af udeblivende investeringseventyr.
Virksomhederne har kastet sig over aktietilbagekøb ved siden af kontante udbyttebetalinger til aktionærerne.
En opgørelse udført af Børsen viser, at de største spillere i børsmarkedet har lanceret tilbagekøbsprogrammer for over 30 mia. kr. i år og købt aktier for 24 mia. kr.
En optælling fra fra Formuepleje over C20-selskaberne isoleret viser et tilbagekøb i årets første tre kvartaler for 20,9 mia. kr. - små 4 mia. kr. mere end for et år siden.
Aktietilbagekøbenes størrelse er ifølge Søren Hvidkjær, professor i finansiering på Copenhagen Business School, et tegn på virksomhedernes manglende steder at placere den ophobede kapital.
"Signalet er, at virksomhederne ikke står med særlig gode investeringsmuligheder. Samtidig har Investorerne heller ikke så mange andre alternative investeringer at bruge pengene på," siger Søren Hvidkjær.
Ikke leve af at købe sig selv
Et af eksemplerne er A.P. Møller-Mærsk, der i september søsatte sit første tilbagekøbsprogram i virksomhedens historie og siden har købt egne rederiaktier for 2,3 mia. kr. af det ind til videre 5,6 mia. kr. store program.
Her er begrundelsen den overskydende pengestak i den trimmede virksomhed, samt at de lave renteniveauer gør det for dyrt at sidde på pengene, som adm. direktør Nils Smedegaard Andersen formulerer det.
Chr. Hansen er et andet eksempel på en overkapitaliseret virksomhed. Selvom det seneste tilbagekøbsprogram endnu ikke er blevet afløst af et nyt, har topchef Cees de Jong ingen planer om store opkøb og har dermed tre kvart milliard i frie pengestrømme klar til et nyt aktiekøb.
DSV har gang i årets fjerde tilbagekøbsprogram på grund af den lave gæld i transportselskabet, der ikke har købt stort op siden 2008. Ledelsen har ikke mistet appetitten, men hamstrer egne aktier, ind til et stort opkøb dukker op til den rette pris.
"Kan vi ikke finde opkøbskandidater, eller er de for dyre, så lader vi være. Så man kan konkludere, at de større virksomheder, der har måttet været i spil de seneste år, nok har været for dyre," siger IR-direktør Flemming Ole Nielsen.
Han understreger vigtigheden i som ledelse at have disciplin til at sige nej, hvis prisen er for høj.
Tilbagekøb bliver oftest tiljublet af aktionærerne, senest set ved Matas-opkøbet for 300 mio. kr., der på regnskabsdagen fortrængte en nedjustering i aktiehandlen. Men samtidig viser gentagne rundspørger hos verdens største professionelle investorer ønske om, at virksomhederne geninvesterer i stedet for at sende de tjente milliarder tilbage til aktionærerne, der skal finde nye steder at placere pengene.
"Det giver et attraktivt, direkte afkast, som investorerne omfavner. Men på længere sigt kan man ikke købe sig rig gennem egne aktier," siger Otto Friedrichsen, aktiestrateg i den drevne investor Formuepleje.
Topchefer danser på stedet
Virksomhederne har gennem de senest år skåret kraftigt i omkostningerne for at generere indtjeningsvæksten. Normalt er det efterspørgslen og dermed omsætningen, der trækker den øgede indtjening.
Selvom der er positive bevægelser i USA, mangler der fortsat et stykke for at være tilbage på de niveauer, Formuepleje vil kalde normalt for efterspørgsel.
"Så virksomhederne danser på stedet, for ingen har lyst til at bruge en masse penge på at investere i kapacitet eller i konkurrenter uden at være sikker på, at den positive udvikling i efterspørgslen er vedblivende. Ellers står man pludselig med overkapacitet," påpeger Otto Friedrichsen.
Børsen kunne i sidste måned berette om en historisk stor opsparing i landets virksomheder, baseret på tal fra Nationalbanken. På grund af frygt for fremtiden og trods flere politiske forsøg på at sætte gang i investeringer har virksomhederne fra 2009 til andet kvartal i år sparet 468,8 mia. kr. op.
Det svarer til 25 pct. af det dansk bruttonationalproduktet og illustrerer den manglende investeringslyst. I samme periode har C20-selskaberne tilbagekøbt egne aktier for 81 mia. kr.
Dyre opkøb rammer som boomerang
Otto Friedrichsen og Søren Hvidkjær anbefaler virksomheder med overskydende likviditet at gøre som Topdanmark forstået på den måde at lægge potentielle opkøb og aktietilbagekøb i hver sin vægtskål.
"Køber man noget med en lavere forrentning, end den man selv ligger med, så giver det ingen mening at købe en konkurrerende virksomhed eller ny kapacitet," konstaterer aktiestrategen fra Formuepleje.
Han husker virksomhedslederne på, at der er masser af eksempler på store opkøb, der har været alt for dyre for aktionærerne.
"Det er udfordringen i et marked, hvor der er masser af penge, og hvor man kan blive fristet til at gøre noget for at sætte gang i tingene," lyder det fra Otto Friedrichsen.
Virksomhederne har kastet sig over aktietilbagekøb ved siden af kontante udbyttebetalinger til aktionærerne.
En opgørelse udført af Børsen viser, at de største spillere i børsmarkedet har lanceret tilbagekøbsprogrammer for over 30 mia. kr. i år og købt aktier for 24 mia. kr.
En optælling fra fra Formuepleje over C20-selskaberne isoleret viser et tilbagekøb i årets første tre kvartaler for 20,9 mia. kr. - små 4 mia. kr. mere end for et år siden.
Aktietilbagekøbenes størrelse er ifølge Søren Hvidkjær, professor i finansiering på Copenhagen Business School, et tegn på virksomhedernes manglende steder at placere den ophobede kapital.
"Signalet er, at virksomhederne ikke står med særlig gode investeringsmuligheder. Samtidig har Investorerne heller ikke så mange andre alternative investeringer at bruge pengene på," siger Søren Hvidkjær.
Ikke leve af at købe sig selv
Et af eksemplerne er A.P. Møller-Mærsk, der i september søsatte sit første tilbagekøbsprogram i virksomhedens historie og siden har købt egne rederiaktier for 2,3 mia. kr. af det ind til videre 5,6 mia. kr. store program.
Her er begrundelsen den overskydende pengestak i den trimmede virksomhed, samt at de lave renteniveauer gør det for dyrt at sidde på pengene, som adm. direktør Nils Smedegaard Andersen formulerer det.
Chr. Hansen er et andet eksempel på en overkapitaliseret virksomhed. Selvom det seneste tilbagekøbsprogram endnu ikke er blevet afløst af et nyt, har topchef Cees de Jong ingen planer om store opkøb og har dermed tre kvart milliard i frie pengestrømme klar til et nyt aktiekøb.
DSV har gang i årets fjerde tilbagekøbsprogram på grund af den lave gæld i transportselskabet, der ikke har købt stort op siden 2008. Ledelsen har ikke mistet appetitten, men hamstrer egne aktier, ind til et stort opkøb dukker op til den rette pris.
"Kan vi ikke finde opkøbskandidater, eller er de for dyre, så lader vi være. Så man kan konkludere, at de større virksomheder, der har måttet været i spil de seneste år, nok har været for dyre," siger IR-direktør Flemming Ole Nielsen.
Han understreger vigtigheden i som ledelse at have disciplin til at sige nej, hvis prisen er for høj.
Tilbagekøb bliver oftest tiljublet af aktionærerne, senest set ved Matas-opkøbet for 300 mio. kr., der på regnskabsdagen fortrængte en nedjustering i aktiehandlen. Men samtidig viser gentagne rundspørger hos verdens største professionelle investorer ønske om, at virksomhederne geninvesterer i stedet for at sende de tjente milliarder tilbage til aktionærerne, der skal finde nye steder at placere pengene.
"Det giver et attraktivt, direkte afkast, som investorerne omfavner. Men på længere sigt kan man ikke købe sig rig gennem egne aktier," siger Otto Friedrichsen, aktiestrateg i den drevne investor Formuepleje.
Topchefer danser på stedet
Virksomhederne har gennem de senest år skåret kraftigt i omkostningerne for at generere indtjeningsvæksten. Normalt er det efterspørgslen og dermed omsætningen, der trækker den øgede indtjening.
Selvom der er positive bevægelser i USA, mangler der fortsat et stykke for at være tilbage på de niveauer, Formuepleje vil kalde normalt for efterspørgsel.
"Så virksomhederne danser på stedet, for ingen har lyst til at bruge en masse penge på at investere i kapacitet eller i konkurrenter uden at være sikker på, at den positive udvikling i efterspørgslen er vedblivende. Ellers står man pludselig med overkapacitet," påpeger Otto Friedrichsen.
Børsen kunne i sidste måned berette om en historisk stor opsparing i landets virksomheder, baseret på tal fra Nationalbanken. På grund af frygt for fremtiden og trods flere politiske forsøg på at sætte gang i investeringer har virksomhederne fra 2009 til andet kvartal i år sparet 468,8 mia. kr. op.
Det svarer til 25 pct. af det dansk bruttonationalproduktet og illustrerer den manglende investeringslyst. I samme periode har C20-selskaberne tilbagekøbt egne aktier for 81 mia. kr.
Dyre opkøb rammer som boomerang
Otto Friedrichsen og Søren Hvidkjær anbefaler virksomheder med overskydende likviditet at gøre som Topdanmark forstået på den måde at lægge potentielle opkøb og aktietilbagekøb i hver sin vægtskål.
"Køber man noget med en lavere forrentning, end den man selv ligger med, så giver det ingen mening at købe en konkurrerende virksomhed eller ny kapacitet," konstaterer aktiestrategen fra Formuepleje.
Han husker virksomhedslederne på, at der er masser af eksempler på store opkøb, der har været alt for dyre for aktionærerne.
"Det er udfordringen i et marked, hvor der er masser af penge, og hvor man kan blive fristet til at gøre noget for at sætte gang i tingene," lyder det fra Otto Friedrichsen.
