ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tommelfingerregler for konvertering

Realkreditten lokker med nye fastforrentede 3,5 pct. lån, og der er fem dage tilbage for boligejere, der gerne vil spare rentedifferencen, til at beslutte, om de skal konvertere ned fra for eksempel lån med en kuponrente på 5 eller 6 pct.

Her følger realkreditbranchens tommelfingerregler for, hvornår det kan betale sig at nedkonvertere lånet til en lavere rente.

  • Kuponrenten på det nye lån skal være mindst 2 procentpoint lavere end på det gamle lån. Har man et 7-pct. lån, skal man altså erstatte det med et 5-pct. lån eller et lån med endnu lavere kuponrente.
  • Sammenlignet med det gamle lån skal ydelserne på det nye være mindst være 3-5 pct. lavere (omregnet i nutidsværdi).
  • Restgælden skal være over 500.000 kr.
  • Restløbetiden skal være over 10 år.
  • Det nye lån skal kunne hjemtages til mindst kurs 95.
Skal lånet i stedet opkonverteres til en højere rente for at opnå en kursgevinst, gælder følgende principper:

  • Restgælden skal ned med mindst 10 pct. Er restgælden 1 mio. kr., skal den altså falde til 900.000 kr. eller endnu mindre.
  • Restgælden skal før konvertering være mindst en halv mio. kr.
  • Restløbetiden skal være mindst 10 år.
  • Det nye lån skal ligge tæt på kurs 100
Ifølge den uafhængige boligrådgiver Poul Gammelgaard fra Boligøkonomen koster en konvertering let boligejeren 10.000 kr.

Realkreditinstitutterne forsøger i øjeblikket at lokke danskerne over i de nye fastforrentede 3,5 pct. lån. Læs hvordan det går i artiklen”Dæmpet begejstring for 3,5 pct. lån”samt artiklen om, at der er penge at spare hvis man konverterer inden 31. januar i artiklen”Spare-finte på boliglånet udløber om fem dage”

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis