Der er intet foruroligende i, at Scandinavian Tobacco Groups (STG) resultat er faldet med 10 mio. kr. til 138 mio. kr. i årets første kvartal.
Sådan lyder det fra tobakgigantens topchef, Niels Frederiksen, der maner til besindighed.
"Vores bundlinjefald er udelukkende et resultat af de finansielle poster og valutaregulering. Hvis man ser på den underliggende drift, leverer vi en vækst på 1,9 pct. og en vækst i indtjeningen på 4,1 pct. Det er i vores guidance, så det er tilfredsstillende," siger Niels Frederiksen.
STG, der er blandt verdens førende producenter af håndrullede cigarer og pibetobak, formåede samtidig at løfte toplinjen en smule fra 1,477 mia. kr. til 1,499 mia. kr.
Cuba i fokus
Det er især en fremgang i salget af håndrullede cigarer i Nordamerika, der har trukket læsset for den danske koncern i første kvartal.
Problemerne lurer dog i horisonten, da USA efter fem årtier er ved at normalisere sit forhold til Cuba, der er kendt for sin cigarproduktion. Niels Frederiksen fastholder dog, at man ikke er bekymret for udsigten til en skærpet konkurrence om de amerikanske tobakforbrugeres gunst.
"Det er vi ikke. For det første regner vi med, at der mindst går to-tre år, før embargoen bliver ophævet. For det andet har FDA (de amerikanske sundhedsmyndigheder, red.) netop indført regulering, der gør det vanskeligt for cubanerne at komme ind på markedet. Så vi synes, vi er godt stiller på det amerikanske marked, hvor vi allerede er størst," forklarer Niels Frederiksen.
Men hvad sker der, hvis alle de her forhindringer bliver ryddet af vejen for cubanerne?
"Det er klart, at hvis der kommer cubanske cigarer på det amerikanske marked, vil det ændre markedspositionen. Men der skal man huske på, at vi ejer den største onlineforretning i USA, der sælger hver femte håndrullede cigar i landet."