Titusindvis af danskere bliver fra næste år tvunget til at tegne en livsvarig livrente, som de sandsynligvis aldrig ville have drømt om at oprette, hvis de selv kunne vælge.
Det er typisk boligejere, der i de glade boligdage lyttede til bankens råd om at tage et stort lån i deres friværdi og knalde pengene ind på en ratepension.
"Det var noget, rigtig mange banker rådgav om. Men nu risikerer mange af dem, der fulgte rådet, at blive ramt at de nye regler om, at man fra næste år højest kan få fradrag på 100.000 kroner om året, når man sætter penge ind på en ratepension eller en ophørende livrente," siger Marianne Thørs, økonomisk rådgiver i rådgivningsvirksomheden Kavaleriet.
Fradrag kun med livrente
Ifølge de gældende regler skal fradraget for private indskud over 46.000 kr. fordeles over 10 år. Så har man lånt f.eks. 1,5 millioner kr. og sat pengene ind på en ratepension, må man fradrage 150.000 kr. om året - altså mere end den nye grænse.
"Overgangsreglerne betyder, at man fortsat må fradrage de 150.000 kr. om året, hvis pengene er indbetalt inden den 22. april, hvor lovforslaget blev fremlagt. Problemet opstår, hvis man har andre ratepensioner, f.eks. via sin arbejdsmarkedspension eller firmapension. Så bliver man tvunget til at lave dem om til en livsvarig livrente, hvis man fortsat vil have fradrag," siger Marianne Thørs.
Upopulært blandt danskerne
Og livsvarige livrenter er bestemt ikke det, der står højest på danskernes hitliste.
"Det er min erfaring, at de, der selv kan bestemme over deres pension, ikke er glade for livsvarige livrenter. De bryder sig ikke om, at der ikke er fuld udbetaling til deres efterladte, når de dør. Så mange vil blive tvunget over i noget, som de ikke selv ville vælge," siger Marianne Thørs.
Hun peger også på et andet paradoks:
"Det kræver tilfredsstilende helbredsoplysninger at oprette en livsvarig livrente med garanti - og det er dermed ikke alle forundt at oprette en!"
Tjek overgangsreglerne her:
1.Éngangsbeløb indbetalt før 22/4 2009. Du har indbetalt eksempelvis 1,5 millioner kroner på en ratepension i 2005 og har altså regnet med, at du frem til 2015 kan trække 150.000 kr. fra om året i skat. Det kan du forsat. Men hvis din arbejdsmarkeds- eller firmapension er en ratepension, skal den laves om til en livrente, hvis du fortsat skal kunne trække indbetalingen fra i skat.
2.Éngangsbeløb indbetalt efter 21/4 2009. Har du indbetalt et stort beløb på en ratepension efter den 21. april - f.eks. de 1,5 millioner kroner - kan du trække de 150.000 kr. fra i år. Men fra 2010 skal hele det uafskrevne beløb (1.350.000 kr.) overføres til en livsvarig livrente. Ellers mister du fradraget for det overskydende beløb. Du har ikke mulighed for at fortryde indbetalingen.
3.Indbetalingsaftaler indgået før 22/4 2009. Du har i 2005 aftalt med dit pensionsselskab at indbetale 150.000 kr. årligt på en ratepension over en 10 årig periode. Du har altså regnet med at kunne opspare 150.000 kr. på en ratepension og få fradrag for hele beløbet hvert år frem til 2015. Det kan du ikke længere. De nye regler betyder, at du stadig kan få fradrag for de penge, du allerede har indbetalt. Men ønsker du at fortsætte, skal alle beløb over 100.000 kr. (altså 50.000 kr.) om året ind på en livsvarig livrente. Du kan ikke sætte yderligere beløb ind på en ratepension med fradrag - da du har brugt loftet. Du kan også vælge helt at stoppe eller nedsætte indbetalingen. Det kan - i modsætning til tidligere- ske uden strafafgift.
4.Indbetalingsaftaler indgået efter 21/4 2009. Du får fradrag i år - men du har ikke mulighed for at fortryde aftalen uden skattemæssige konsekvenser. Alt over 100.000 kr. om året skal fra 1/1-2010 indbetales på en livsvarig livrente. Ellers mister du fradraget. Også her er det slut med mere ratepension med fradrag.
Kilde: Søndagsavisen
Det er typisk boligejere, der i de glade boligdage lyttede til bankens råd om at tage et stort lån i deres friværdi og knalde pengene ind på en ratepension.
"Det var noget, rigtig mange banker rådgav om. Men nu risikerer mange af dem, der fulgte rådet, at blive ramt at de nye regler om, at man fra næste år højest kan få fradrag på 100.000 kroner om året, når man sætter penge ind på en ratepension eller en ophørende livrente," siger Marianne Thørs, økonomisk rådgiver i rådgivningsvirksomheden Kavaleriet.
Fradrag kun med livrente
Ifølge de gældende regler skal fradraget for private indskud over 46.000 kr. fordeles over 10 år. Så har man lånt f.eks. 1,5 millioner kr. og sat pengene ind på en ratepension, må man fradrage 150.000 kr. om året - altså mere end den nye grænse.
"Overgangsreglerne betyder, at man fortsat må fradrage de 150.000 kr. om året, hvis pengene er indbetalt inden den 22. april, hvor lovforslaget blev fremlagt. Problemet opstår, hvis man har andre ratepensioner, f.eks. via sin arbejdsmarkedspension eller firmapension. Så bliver man tvunget til at lave dem om til en livsvarig livrente, hvis man fortsat vil have fradrag," siger Marianne Thørs.
Upopulært blandt danskerne
Og livsvarige livrenter er bestemt ikke det, der står højest på danskernes hitliste.
"Det er min erfaring, at de, der selv kan bestemme over deres pension, ikke er glade for livsvarige livrenter. De bryder sig ikke om, at der ikke er fuld udbetaling til deres efterladte, når de dør. Så mange vil blive tvunget over i noget, som de ikke selv ville vælge," siger Marianne Thørs.
Hun peger også på et andet paradoks:
"Det kræver tilfredsstilende helbredsoplysninger at oprette en livsvarig livrente med garanti - og det er dermed ikke alle forundt at oprette en!"
Tjek overgangsreglerne her:
1.Éngangsbeløb indbetalt før 22/4 2009. Du har indbetalt eksempelvis 1,5 millioner kroner på en ratepension i 2005 og har altså regnet med, at du frem til 2015 kan trække 150.000 kr. fra om året i skat. Det kan du forsat. Men hvis din arbejdsmarkeds- eller firmapension er en ratepension, skal den laves om til en livrente, hvis du fortsat skal kunne trække indbetalingen fra i skat.
2.Éngangsbeløb indbetalt efter 21/4 2009. Har du indbetalt et stort beløb på en ratepension efter den 21. april - f.eks. de 1,5 millioner kroner - kan du trække de 150.000 kr. fra i år. Men fra 2010 skal hele det uafskrevne beløb (1.350.000 kr.) overføres til en livsvarig livrente. Ellers mister du fradraget for det overskydende beløb. Du har ikke mulighed for at fortryde indbetalingen.
3.Indbetalingsaftaler indgået før 22/4 2009. Du har i 2005 aftalt med dit pensionsselskab at indbetale 150.000 kr. årligt på en ratepension over en 10 årig periode. Du har altså regnet med at kunne opspare 150.000 kr. på en ratepension og få fradrag for hele beløbet hvert år frem til 2015. Det kan du ikke længere. De nye regler betyder, at du stadig kan få fradrag for de penge, du allerede har indbetalt. Men ønsker du at fortsætte, skal alle beløb over 100.000 kr. (altså 50.000 kr.) om året ind på en livsvarig livrente. Du kan ikke sætte yderligere beløb ind på en ratepension med fradrag - da du har brugt loftet. Du kan også vælge helt at stoppe eller nedsætte indbetalingen. Det kan - i modsætning til tidligere- ske uden strafafgift.
4.Indbetalingsaftaler indgået efter 21/4 2009. Du får fradrag i år - men du har ikke mulighed for at fortryde aftalen uden skattemæssige konsekvenser. Alt over 100.000 kr. om året skal fra 1/1-2010 indbetales på en livsvarig livrente. Ellers mister du fradraget. Også her er det slut med mere ratepension med fradrag.
Kilde: Søndagsavisen
