OMX C20 Cap – seneste lukkekurs 800,37 point
Efter en stigning på 13 pct. fra medio april til starten af juni, er OMX C20 Cap faldet 2,6 pct. i løbet af de seneste to uger.Indekset ligger fremdeles inden for en stigende trend, og fortsat fremgang inden for denne trend indikeres.
Tidligt i maj udløste indekset et købssignal efter brud på en rektangelformation, og selv om kursmålet på 813 point blev nået, signalerer formationen fortsat positiv udvikling.
Indekset ligger nu mellem støtten omkring 770 point og modstanden ved ca. 820 point. Brud på et af de niveauer vil signalere yderligere udvikling samme retning som bruddet.
Investtech anser OMX C20 CAP som teknisk positiv på mellemlangt sigt.
A.P. Møller – Mærsk (MAERSK-B), seneste lukkekurs 13.180,00 kr.
A.P. Møller – Mærsk ligger omkring gulvet i en stigende trendkanal, og videre fremgang indikeres.
Efter brud på en rektangelformation medio maj steg kursen 10 pct. i løbet af de følgende tre uger. Selv om kursen har vendt om og er gået ned efter at kursmålet på 14.500 kr. blev nået, signalerer formationen fortsat positiv udvikling.
Efter de seneste dages nedgang tester aktien nu støtten omkring 13.000 kr. Det bør give en reaktion op, mens brud under støtten vil kunne åbne for en yderligere nedgang mod 12.000 kr.
Investtech anser Mærsk som teknisk positiv på mellemlangt sigt.
TK Development (TKDV), seneste lukkekurs 9,80 kr.
TK Development steg hele 16 pct. 2. juni. Kursen er imidlertid faldet en del tilbage siden da, og den stigende trend er nu brudt. Det indikerer en svagere stigningstakt eller en mere horisontal udvikling.
Den gode overensstemmelse mellom kurstoppe og volumentoppe og mellom kursbunde og volumenbunde forstærker aktien og svækker trendbruddet. I tillæg nærmer kursen sig støtten omkring 9,40 kr., noget som bør give en reaktion op.
Investtech anser TK Development som teknisk positiv på mellemlangt sigt.
SAS AB (SAS), seneste lukkekurs 10,00 kr.
SAS-aktien viser svag udvikling inden for en faldende trendkanal og har tilmed brudt ned gennem støtten ved 10,60 kr. Yderligere nedgang signaleres. Ved reaktioner op er der modstand ved det tidligere støtteniveau, mens der begrænset støtte under dagens kursniveau.
Investtech anser SAS som teknisk negativ på mellemlangt sigt
Analyserne er baseret på lukkekurser fra onsdag 25. juni 2014.
Investtechs anbefalinger gives denne gang på mellemlangt sigt, 1-6 måneder.