ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Teknisk analyse: TDC er bedste nordiske teleaktie

I denne uge har vi set nærmere på fire store nordiske telekom-selskaber, og det er danske TDC, som i øjeblikket ligger bedst, vurderet ud fra teknisk analyse.

Også norske Telenor og svenske Tele2 ligger i positivt terræn, mens det svensk-finske Telia er mere negativ end positiv.


TDC (TDC), seneste lukkekurs 37,32 kr.


TDC ligger i en stigende trend, og det indikerer en videre positiv udvikling. Kursen brød i sommer op gennem modstanden i overkanten af 33 kr. i en omvendt-hoved-og-skuldre-formation, og det signalerer yderligere fremgang til 43 kr. eller mere.

Ved reaktioner tilbage er der god støtte omkring 34,70 kr., mens der ikke ligger modstand før i overkanten af 48 kr.

Investtech ser TDC som teknisk positiv på mellemlangt sigt.


Telenor (TEL), seneste lukkekurs 144,90 norske kroner


Norske Telenor ligger inden for en stigende trend, og det indikerer yderligere stigning inden for trendkanalen.

Aktien tester imidlertid modstanden omkring 147 norske kroner, noget som kan bremse stigningen eller give en kortvarig reaktion ned mod støtten ved 143 norske kroner.

Skulle kursen derimod bryde op gennem modstanden ved 147 norske kroner, vil det signalere yderligere opgang. Næste modstandsniveau ligger i så fald omkring 164 norske kroner.

Investtech ser Telenor som teknisk svagt positiv på mellemlangt sigt.
Investtech eller nærtstående ejer aktier i selskabet.


Tele2 (TEL2-B), seneste lukkekurs 71,45 svenske kroner

Svenske Tele2 ligger nær støtten ved 70,70 svenske kroner samt nær gulvet i en stigende trendkanal. Det indikerer videre stigning, og dagens kurs kan derfor være en god indgangskurs.

Aktien har imidlertid stærk modstand omkring 74,70 svenske kroner, og det kan bremse yderligere stigninger.

Investtech ser Tele2 som teknisk svagt positiv på mellemlangt sigt.


Telia Company (TELIA), seneste lukkekurs 38,46 svenske kroner

Svensk-finske Telia tester støtten ved 38 svenske kroner, noget som åbner for en kortsigtet reaktion op.

Aktien nærmer sig imidlertid loftet i en faldende trendkanal, og volumenbalancen er negativ.

Negativ volumenbalance betyder, at aktien i gennemsnit er mere omsat på dage med kursnedgang end på dage med kursstigning.

Det viser, at mange sælgere er villige til at sælge på stadig lavere kurser, mens køberne hellere vil vente med at handle end købe på stigende kurs.

Skulle kursen bryde ned gennem støtten ved 38 svenske kroner, ligger næste støtteniveau omkring 35,70 svenske kroner.

Investtech ser Tele2 som teknisk svagt negativ på mellemlangt sigt.

Analyserne er baseret på lukkekurser fra fredag 9. september 2016
Investtechs anbefalinger gives denne gang på mellemlangt sigt, 1 - 6 måneder.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis