Luftfartselskabet når nye højder, vurderer tekniske analytikere, der ser klare købssignaler i aktien. Årsregnskabet onsdag kan øge gevinsten ca. 25 pct.
SAS er blot “få uger fra at gå konkurs”, lød en af de dystre overskrifter om den hårdt prøvede flyaktie for ca. tre år siden.
Med udsigt til en milliardspareplan satte aktien en bundprop i kurs 4,57. I dag – to dage før luftfartselskabet lander sit årsregnskab – er tonen en ganske anden. Det samme er kursen, der fredag lukkede i 17,50.
“Det er et stærkt køb i og med, at kursen er over det tidligere støtteniveau ved kurs 15,” siger Espen Grønstad, teknisk analytiker og adm. direktør i Investtech, der udelukkende vurderer aktier ud fra teknisk analyse.
Det er en metode, hvor man læser og fortolker signaler i kursbevægelser, trends og formationer, der kommer til syne på baggrund af historisk data bearbejdet i komplicerede matematiske algoritmer.
“Aktiekursen har ligget i en opadgående trend siden september, og det er sket på baggrund af en øget volumen, og når det sker, indikerer det, at mange investorer er villige til at købe til en højere pris for at sikre sig aktien,” siger Espen Grønstad.
Aktien vil klare sig godt
Den positive volumenbalance kombineret med en række andre signaler tyder på, at aktien vil klare sig godt i flere måneder.
For eksempel peger Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet, på, at der opstod et “golden cross” 12. november i år, og det betyder, at der kommer en trendvending i en opadgående retning.
Et golden cross opstår ved, at et 50 dages glidende gennemsnit krydser 200 dages gennemsnittet i en opadgående retning. Det omvendte scenarie – et death cross – ser ikke umiddelbart ud til at indtræffe foreløbig.
“Alle tekniske modeller råber “hurra”, så vi må se, om selskabet lever op til forventningerne,” siger Lars Persson, der sagtens kan se aktien stige til kurs 21-22, hvis SAS lander et flot årsregnskab på onsdag.
Espen Grønstad sætter sit modstandsniveau ved kurs 21,50, og er overbevist om, at et flot regnskab udløser stigende kurser samt et langsigtet køb.
Et dårligt regnskab
Men kommer SAS med et dårligt årsregnskab, kan det udløse forskellige scenarier, mener Espen Grønstad.
“Det kan blive en kortsigtet korrektion, hvor støtteniveauet 15 kr. vil spille en væsentlig rolle,” siger han og tilføjer, at hvis aktien falder under dette niveau, vil det sende et kortsigtet salgssignal, som den kortsigtede investor vil benytte som et stop/loss – vedkommende vil sælge sine SAS-aktier.
Skulle mange vælge at gøre det samme, og kursen bryder under støtteniveauet, er det “et faresignal, og man skal være ekstra påpasselig,” lyder advarslen fra Espen Grønstad.
Investtech har gennem sin investeringsforening SAS i sin beholdning.