ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Syngende lussing til C20-aktier

Den dystre stemning fra Sydeuropa klæber til aktiemarkederne, og de danske aktier fik smæk igen onsdag.

18 ud af 20 aktier endte dagen i rødt, og samlet faldt det danske C20-indeks 1,8 pct. til 449,25.

Det er tredje dag i træk med fald til eliteindekset, der ikke har været lavere siden 11. april.

Igen var der fokus på situationen i Grækenland, hvor det fortsat ikke er lykkes at danne en ny regering.

Det skaber bekymring blandt investorerne, der frygter, at landet alligevel ikke vil følge det program, der er lagt frem for den økonomiske førstehjælp fra EU og den internationale valutafond, IMF.

Chancen for, at grækerne må forlade eurosamarbejdet, vokser.

NKT straffet


Værst gik det torsdag for NKT, der rasledede ned til bunden af indekset, efter et regnskab, der skuffede investorerne.

Selskabet har fortsat problemer i den største division Cables, der i årets første tre måneder omsatte for 1838 mio. kr., mod ventet 2050 mio. kr.

”Regnskabet var skuffende på stort på set alle fronter,” siger Ole Kjær Jensen afdelingschef hos Sydbank, til Ritzau Finans.

Aktien faldt 9,73 pct. til kurs 231.

Læs:NKT-chef: Jeg forstår ikke analytikernes skuffelse

Og Carlsberg belønnet

I modsatte ende af spektret endte Carlsberg, der også afleverede resultatet for årets første kvartal.

Aktien steg 3,79 pct. til kurs 490 på trods af fortsatte vanskeligheder på bryggeriets hovedmarked Rusland. Resultatet i den primære drift i Østeuropa endte på bare 19 mio. kr. mod 490 mio. kr. i samme periode året før.

”Jeg tror, at markedet fokuserer på begivenheder senere, hvor der er EM i fodbold, og øl og fodbold hører traditionelt sammen. Øl og OL hænger ikke helt så meget sammen, men det foregår i London, hvor Carlsberg har en pæn markedsandel,” siger Ole Kjær Jensen.

Læs:Jørgen Buhl hepper på England og Rusland til fodbold-EM

Pænt nyt fra TDC

Også TDC aflevererede resultat for første kvartal. Her overraskede omsætningen positivt, mens driftsresultatet (ebitda) lå under analytikernes gennemsnitsforventning. Aktien faldt 0,5 pct. til 157,70 kr.

Uden for C20-indekset var der fokus på rederiet Torm. Den hårdtprøvede aktie steg voldsomt med 53,9 pct. til 2,52 kr.

Berlingske Business skriver onsdag, at forhandlingerne blandt rederiets 14 banker nu er så fremskredne, at man er tæt på at nå en aftale om redning af Torm.

Læs:Dommens dag venter Torm


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis