ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Sydbank tror på Carlsberg-spurt i Rusland

Det russiske ølmarked har sundet sig oven på smældet i begyndelsen i 2010, hvor afgifterne steg med 200 pct.

Faktisk er det ikke til at se, at der har været en stor forandring ved indgangen til året, hvis man spørger analytiker hos Sydbank Morten Imsgaard.

"Når jeg kigger på de niveauer, der har været de seneste år, så er produktionstallene fra 2010 på linje med de udsving, der typisk foregår fra måned," siger han til nyhedsbureauet Direkt.

Der er dog er én kæmpeforskel. Nemlig at man i december 2009 producerede til en stor lageropbygning, før de russiske afgifter trådte i kraft ved årsskiftet.

Derfor faldt produktionen målt på årsbasis fra december til december med 21,3 pct., hvilket er som forventet, siger Imsgaard.

"Produktionen afspejler en tilfredsstillende efterspørgsel i markedet, men der er så den problematik, at produktionen og salget ikke nødvendigvis afspejler hinanden," siger han og tilføjer:

"Men der er ikke nogen indikation på, at vi skal frygte en katastrofe fra Carlsbergs russiske marked i sidste kvartal af 2010."

Det er ventet, at der er pres på det russiske marked grundet lageropbygningen i 2009, men der er kompenseret med blandt andet en styrket rubel, og afgiftsstigningerne er ført videre til forbrugeren, vurderer han.

"Jeg tror med de to faktorer i mente, at vi får en ganske stærk afslutning på 2010 at se fra Carlsbergs side," siger Sydbanks bryggerianalytiker.

Han fremhæver, at indikationerne fra konkurrenterne SABMiller og Efes understøtter dette.

Efes sælger dog billigere øl og har derfor oplevet en stærk fremgang i fjerde kvartal. SABMiller, der sælger dyrere øl, kom imidlertid ikke ud med noget katastrofalt resultat, og Morten Imsgaard tror, at Carlsberg vil ende et sted mellem de to bryggerier.

"Jeg forventer faktisk, at man kan holde samme omsætningsniveau i Rusland fra Carlsbergs side trods et volumenfald. Det på grund af den styrkede rubel," siger Imsgaard.

Han tror på et stabilt voksende russisk marked fremadrettet, men tilføjer, at det er svært at vurdere på grund af de politiske vinde i Rusland.

"Præsident Medvedevs udtalte i går, at målet er en BNP-vækst på mellem 8 og 10 pct. de kommende fem år i Rusland. Det er jo sød musik i Carlsberg-aktionærernes ører," siger Morten Imsgard, som vurderer, at det langsigtede, russiske ølmarked ser positivt ud.

Nyhedsbureauet Direkt

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis