Det er skidt nyt for Carlsberg, at Storbritanniens største supermarkedskæde Tesco fjerner bryggeriets produkter fra hylderne.
Sådan lyder det fra Sydbank.
"Det er et slag i ansigtet på Carlsbergs engelske forretning i forhold til strategien med at sikre distributionskanalerne i detailhandlen. Det har ellers været et område, hvor Carlsberg har formået at gøre fremskridt, mens man har haft sværere ved at vinde markedsandele i den engelske restaurationsbranche. Så det er rigtigt ærgerligt for dem," siger Morten Imsgard, senioranalytiker i Sydbank.
Fremover må engelske forbrugere nøjes med et enkelt Carlsberg-produkt i form af en pakke med fire øl, når de handler i Tesco - og kun i 200 af kædens butikker.
Taber til de store
Tesco begrunder sin beslutning med, at man som led i en større turnaround fremover vil satse på færre produkter og lavere priser.
Ifølge Morten Imsgard er det dog også et udtryk for, at Carlsberg - der er verdens fjerdestørste bryggeri - ikke kan trække på de samme stordriftsfordele som giganterne AB Inbev og Sabmiller.
"Selvom Carlsberg er relativt store i Storbritannien, vidner det om, at de kun er nummer fire i markedet. Og så er der større risiko for at blive udsat for den slags ting. Markedslederne har bedre mulighed for at sikre sig hyldeplads, fordi brugerne kræver deres produkter," forklarer Morten Imsgard.
Hvad kan Carlsberg gøre for at kompensere for Tescos beslutning?
"Der er ikke så meget, de kan gøre. Carlsberg kan forsøge at få deres produkter ud andre steder, men Tesco er så store i Storbritannien, at det bliver svært at kompensere for det."
Mild kurspåvirkning
Nyheden fra Carlsbergs engelske marked bør dog ikke udløse panikstemning hos selskabets investorer.
For selvom det forstærker indtrykket af en virksomhed, der er under pres på flere forskellige fronter, bliver Carlsbergs samlede tab på Tesco formentlig ikke udslagsgivende.
"Det er måske på grænsen til, hvad markedet vil tage notits af. Det er ikke en positiv udvikling for Carlsberg, der er presset på rigtig mange fronter. Men jeg tror højst, at det vil have en lille negativ kurspåvirkning," siger Morten Imsgard.
Investorerne på Københavns Fondsbørs ser da heller ikke ud til at være synderlig bekymrede over Carlsberg. En halv time inde i fredagens handel stiger aktien med 1 pct.