Den danske stat skal ikke regne med at få den helt store gevinst ud af et salg af statens aktieandel i SAS.
Senioranalytiker i Sydbank Jacob Pedersen tvivler på, at der er noget særlig godt tilbud på vej.
"Det ligger ikke for. Danmark, Norge og Sverige er ved at nå til enighed om, at de ikke er de rigtige ejere af SAS, og de vil gerne sælge til den rigtige pris, men det er svært at få øje på nogen, der vil give den rigtige pris, så længe SAS ikke har bevist, at de kan tjene penge. Jeg tror ikke, der sker noget, før man har set halvårsregnskabet til august," siger Jacob Pedersen.
Og de nordiske lande vil i øvrigt formentlig ikke sælge til hvem som helst, mener han.
"For de nordiske lande er det meget vigtigt, at køberen kan opretholde et stærkt trafiknet i Norden," siger Jacob Pedersen.
Et salg af statens SAS-aktier ville med den aktuelle markedsværdi indbringe cirka en milliard kroner.
Hvis Lufthansa eller et andet af de andre store europæiske luftfartsselskaber kommer med et bud på SAS-aktierne, så vil det formentlig ikke ligge ret meget over markedsprisen, vurderer senioranalytiker hos Dansk Aktie Analyse, Peter Falk-Sørensen.
"Kursudviklingen afspejler jo investorernes forventninger, og det ser ikke så fantastisk ud, selv om der fortsat altid vil være potentiale i luftfart. Det er oplagt, at det bliver nogen af de eksisterende alliancepartnere, som f.eks. Lufthansa, der køber aktierne. Men for dem er det ikke nogen rigtig lækkerbisken. Jeg tror ikke, de vil give en voldsom høj præmie, men hvis der pludselig er flere købere, som bejler, så kan det måske betyde noget," siger Peter Falk-Sørensen.
/ritzau/