Den amerikanske dollar er siden begyndelsen af året svækket med cirka 11 pct. Det er dyrt for mange danske selskaber.
Det vurderer Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen, i en kommentar.
Han anslår, at dollarsvækkelsen koster de største danske selskaber i C25-indekset små 10 mia. kr. i indtjening på årsbasis, når deres valutakursafdækning udløber.
Aktieanalysechefen pointerer dog, at kun en mindre del af den negative effekt rammer i 2017, mens en større del bliver synlig i 2018, hvis niveauet holder.
Omtrent trefjerdedele af dette beløb, der ikke indeholder de kortsigtede positive effekter fra valutakursafdækning, kan henføres til indtjeningstunge Novo Nordisk og A.P. Møller-Mærsk.
Den indtjeningsmæssige betydning af dollarfaldet rammer forskelligt.
En del selskaber har i dag en høj sammenhæng/match mellem indtægter og omkostninger i dollar, mens en række selskaber har langt sværere ved at skabe dette match.
Novo, Bavarian og Vestas
Blandt de hårdest ramte er Novo Nordisk, Genmab, Bavarian Nordic og Vestas, som kan imødese en anselig indtjeningsmodvind fra dollarsvækkelsen i den kommende periode.
"Alle disse selskaber er karakteriseret ved, at USA er et meget vigtigt marked, der udgør en stor andel af omsætningen – og også af indtjeningen."
For A.P. Møller-Mærsk er den direkte effekt af en dollarsvækkelse faktisk ikke så markant på selskabets indtjening. Men A.P. Møller-Mærsks rapporteringsvaluta er dollar, så svækkelsen slår hårdt igennem på, hvad indtjeningen er værd i danske kroner.
Også SAS og B&O påvirkes, men det er positivt, da de begge har flere omkostninger end indtægter i dollar. De mærker derfor en positiv indtjeningseffekt fra dollarsvækkelsen.
Trods modvind fra dollarsvækkelsen vurderer Sydbank dog, at danske aktier generelt ikke er dyrt prissat.
8 af de 25 selskaber bliver slet ikke berørt. Det er selskaberne TDC, Topdanmark, Tryg, Nets, Nordea, Jyske Bank, Danske Bank og Dong Energy.
/ritzau/FINANS