Regnskaber skærper Sydbanks optimisme. Der er mere i posen til investorerne i danske aktier – i hvert fald i første halvdel af 2010.
Bankens vurdering kommer her i starten af regnskabssæsonen, hvor det er lykkedes for NKT og Rockwool at overgå forventningerne.
"Indtjeningsdynamikken i de danske virksomheder rummer et overraskelsespotentiale, hvilket vi især venter viser sig i 1. halvår 2010 og understøtte kursudviklingen i de danske aktier," skriver Sydbanks analytikere.
Bekymring tager over
Men efter sommer kan det være slut, og sidste halvdel af 2010 kan byde på et mindre tilbagefald, fordi investorernes frygt for offentlige budgetunderskud, lav vækst og stigende renter smitter af på aktierne.
Forårets optimisme har fået næring af NKT og Rockwool. Begge selskabers regnskaber bærer præg af, at de seneste års effektiviseringer og nedskæringer begynder at bære frugt på bundlinjen. Og flere selskaber vil følge denne tendens, forudser banken.
"Sammen med en mindre fremgang i omsætningen, som det tegner til i mange virksomheder i 2010, kan effekterne løfte indtjeningen mere end ventet - især i 1. halvår 2010, hvor sammenligningsgrundlaget er gunstigt og dermed understøtte aktiemarkedet," skriver Sydbanks analyseafdeling anført af Bjørn Schwarz.
Vigtige pejlemærker
Generelt vil regnskaber for 2010 afsløre, hvem der kommer godt ud af krisen – og hvem der ikke gør. Sydbank har derfor lavet en liste over vindere og tabere. Og der udpeges centrale elementer, som investorerne skal holde øje med:
* Forventningerne til 2010. Sydbank forventer, at de bliver præget af stor forsigtighed
* Effekten af gennemførte effektiviseringer og besparelser på marginalerne
* Omkostningsudvikling
* Opkøb- og fusionsaktiviteter
* Markedsudsigterne for branchen
* Balancernes sammensætning og kapitalberedskab
Vindere og tabere
Sydbank udpeger flere vindere end tabere i årets regnskabssæson.
FLSmidth & Co., SimCorp, A. P. Møller-Mærsk, Auriga, Novo Nordisk, ALK Abelló, Genmab, H. Lundbeck, Topdanmark, NeuroSearch, Danisco, Carlsberg og GN Store Nord kan overraske positivt i forhold til forventningerne.
Modsat ses risiko for, at SAS, D/S Torm og Alm. Brand bliver ramt af vanskelige markedsvilkår.