ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Svensk Bitcoin-konge er forsvundet

Sveriges største vekselbureau af Bitcoin Kapiton i Göteborg er på nippet til at gå neden om og hjem. Selskabet er blevet politianmeldt og ejeren Sebastian Manitski er forsvundet.

Det skriver di.se.

Problemerne i Kapiton startede i november, da kunder, der havde sat penge ind på selskabets konto, ikke kunne se deres indbetalinger.

Sebastian Manitski, der er grundlægger af Kapiton, har forsøgt at berolige sine kunder med en forklaring om, at der er tale om tekniske problemer, og man forsøger at løse problemet.

På selskabets hjemmeside forsikrer han om, at ”ingens penge er i fare på nogen måde.”

Sidst nogen hørte fra ejeren var den 8. december, hvilket også var den dag selskabet foreløbig stoppede med at gøre handler i Bitcoin. Efter to uger blev handlen dog genoptaget, da der blev vekslet til 200 Bitcoin til en værdi af 1 mio. svenske kroner

Derefter har der kun været sporadiske handler i selskabet, men ifølge Computer Sweden har enkelte kunder fået deres penge tilbage.

Sebastian Manitski er forsat forsvundet, oplyser di.se.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis