Flere og flere eksperter opfordrer til, at vi skifter vores ratepensioner ud med livrenter. Det skyldes ikke mindst, at vi lever længere, og at en ratepension på 10 eller 15 år vil efterlade mange uden tilstrækkelige midler i de sidste leveår.
"Livrenten er en forsikring, der sikrer dig mod, at pengene slipper op, hvis du bliver ældre end forventet. Der er ingen bagkant på," siger Mikkel Bro Petersen, presseansvarlig i Nordea Liv&Pension, skriver Søndagsavisen.
Men det er ikke ligegyldigt, om du vælger det ene pensionsselskab frem for det andet, hvis du beslutter dig for at få din pension udbetalt som en livrente.
Dels er der pæne forskelle i den årlige udbetaling, og dels er der forskel fra selskab til selskab på hvor mange år, du skal leve, før livrenten bedre kan betale sig end en almindelig ratepension.
Søndagsavisen har bedt fire pensionsselskaber beregne, hvor meget man får udbetalt i livrente om året, hvis man har sparet én million kroner op og går på pension som 65 årig.
Undersøgelsen viser, at man får det største årlige beløb i PFA Pension, nemlig ca. 69.700 kr. om året mod f.eks. omkring 61.500 kr. i Skandia.
Det er dog ikke umiddelbart sådan at sammenligne, da det er forskelligt, om selskaberne udbetaler det samme beløb til kvinder og mænd, den såkaldte Unisex-model.
Det største beløb får man således i Nordea Liv&Pension, hvis altså man er en mand. Er man det, kan man se frem til en årlig udbetaling på 71.000 kr.
Er du derimod kvinde, ser det ikke så godt ud. Så er beløbet nemlig kun 61.000 kr. Forskellen skyldes ganske enkelt, at kvinder i gennemsnit lever længere end mænd.
Livrenten er så at sige et væddemål mellem dig og selskabet om, hvor længe du lever. Søndagsavisen har derfor også bedt selskaberne beregne hvor gammel, man skal blive, før man får mere ud af livrenten end en 15-årig ratepension.
Også her er der forskel på selskaberne. Hos PFA skal man leve til man bliver små 82 år - altså i knapt 17 år fra man går på pension som 65 årig - uanset om man er kvinde eller mand.
Hos Skandia skal man leve 1,2 år længere - altså 18,2 år i alt, mens kvinden i Nordea L&P skal ‘holde ud' i 19,1 år, før gevinsten er hjemme.
"Ved at se på disse tal kan man altså vurdere, hvad man tror, man får mest ud af. Personer med et dårligt helbred bør overveje ratepensionen, mens personer med et stærkt helbred måske er bedre tjent med livrente, siger Nicolai Nielsen, projektkoordinator i Skandia.
Med en livrente er der - i modsætning til ratepensionen - ikke noget til de efterladte, når man dør. Vil man gerne sikre sin ægtefælle, er det imidlertid også muligt. Men det koster på de årlige udbetalinger.
Sammenligner man igen med en 15 årig ratepension, skal den efterlevende blive 87-88 år i alle selskaberne, før den samlede udbetaling fra livrenten er større end fra den 15 årige ratepension.
"Man skal altså holde sig for øje, hvilket behov man forsøger at dække. Sit eget behov for pension eller de efterladtes behov for udbetaling i tilfælde af død," siger Nicolai Nielsen.
Kilde: Søndagsavisen
"Livrenten er en forsikring, der sikrer dig mod, at pengene slipper op, hvis du bliver ældre end forventet. Der er ingen bagkant på," siger Mikkel Bro Petersen, presseansvarlig i Nordea Liv&Pension, skriver Søndagsavisen.
Men det er ikke ligegyldigt, om du vælger det ene pensionsselskab frem for det andet, hvis du beslutter dig for at få din pension udbetalt som en livrente.
Dels er der pæne forskelle i den årlige udbetaling, og dels er der forskel fra selskab til selskab på hvor mange år, du skal leve, før livrenten bedre kan betale sig end en almindelig ratepension.
Søndagsavisen har bedt fire pensionsselskaber beregne, hvor meget man får udbetalt i livrente om året, hvis man har sparet én million kroner op og går på pension som 65 årig.
Undersøgelsen viser, at man får det største årlige beløb i PFA Pension, nemlig ca. 69.700 kr. om året mod f.eks. omkring 61.500 kr. i Skandia.
Det er dog ikke umiddelbart sådan at sammenligne, da det er forskelligt, om selskaberne udbetaler det samme beløb til kvinder og mænd, den såkaldte Unisex-model.
Det største beløb får man således i Nordea Liv&Pension, hvis altså man er en mand. Er man det, kan man se frem til en årlig udbetaling på 71.000 kr.
Er du derimod kvinde, ser det ikke så godt ud. Så er beløbet nemlig kun 61.000 kr. Forskellen skyldes ganske enkelt, at kvinder i gennemsnit lever længere end mænd.
Livrenten er så at sige et væddemål mellem dig og selskabet om, hvor længe du lever. Søndagsavisen har derfor også bedt selskaberne beregne hvor gammel, man skal blive, før man får mere ud af livrenten end en 15-årig ratepension.
Også her er der forskel på selskaberne. Hos PFA skal man leve til man bliver små 82 år - altså i knapt 17 år fra man går på pension som 65 årig - uanset om man er kvinde eller mand.
Hos Skandia skal man leve 1,2 år længere - altså 18,2 år i alt, mens kvinden i Nordea L&P skal ‘holde ud' i 19,1 år, før gevinsten er hjemme.
"Ved at se på disse tal kan man altså vurdere, hvad man tror, man får mest ud af. Personer med et dårligt helbred bør overveje ratepensionen, mens personer med et stærkt helbred måske er bedre tjent med livrente, siger Nicolai Nielsen, projektkoordinator i Skandia.
Med en livrente er der - i modsætning til ratepensionen - ikke noget til de efterladte, når man dør. Vil man gerne sikre sin ægtefælle, er det imidlertid også muligt. Men det koster på de årlige udbetalinger.
Sammenligner man igen med en 15 årig ratepension, skal den efterlevende blive 87-88 år i alle selskaberne, før den samlede udbetaling fra livrenten er større end fra den 15 årige ratepension.
"Man skal altså holde sig for øje, hvilket behov man forsøger at dække. Sit eget behov for pension eller de efterladtes behov for udbetaling i tilfælde af død," siger Nicolai Nielsen.
Kilde: Søndagsavisen
