De danske fonde er i øjeblikket ude i den samme form for mediestorm, som ramte kapitalfondene for fem år siden.
Fondene kritiseres for alt muligt på en gang: De er lukkede, de betaler ikke skat, de sidder for hårdt på deres virksomheder, de udbetaler for lidt, de udbetaler for høje bestyrelseshonorarer, tilsynet med dem er for løst osv.
Kritikkens bredde viser, at den ikke er motiveret af en enkeltsag, men skyldes en generelt kritisk holdning.
Kritikken er stærkest i erhvervspressen, der i de senere år er blevet mere kritisk og mere bidsk over for erhvervslivet. Fondene har tidligere befundet sig trygt og godt uden for mediernes søgelys, men er nu vågnet op til en massiv kritik, som de aldrig har oplevet før.
Men mediestormen indebærer også muligheder. Ud over måske at sælge nogle flere aviser er den godt nyt for forskere, konsulenter, politikere og andre, der kan bruge den til at skabe større interesse for deres arbejde. Embedsmændene kan trække gamle lovforslag op af skuffen. Fondene selv kan bruge den til at få en bedre forståelse af deres rolle i samfundet.
For den, som pludselig befinder sig i mediestormen og har været vant til at leve upåagtet, kan kritikken forekomme unuanceret og ubegrundet. Det ville være mærkeligt, hvis de mange kritikpunkter tilfældigvis alle ramte plet, specielt da de jo ikke hviler på dybere undersøgelser. Men lige så mærkeligt ville det være, hvis der ikke var noget om nogle af dem.
Debatten bør give anledning til flere undersøgelser og mere forskning, der kan medvirke til at skille skidt fra kanel. Og mange af kritikpunkterne hviler på samme fundament: Nemlig manglende viden om fondenes vilkår og forudsætninger.
På CBS er vi netop gået i gang med et større forskningsprojekt om fonde og er i den anledning stødt på den første barriere. Det er vanskeligt at skaffe den nødvendige information.
I en undersøgelse af uddelinger og omkostninger i 150 erhvervsdrivende fonde og 150 ikke-erhvervsdrivende fonde fandt vi, at kun 83 af de erhvervsdrivende fonde og kun 9 ikke-erhvervsdrivende leverede tilstrækkelig information. Det svarer til en åbenhedsscore på henholdsvis 55 pct. og 6 pct. Eller anderledes udtrykt, en lukkethed på henholdsvis 45 pct. og 94 pct.! Man må altså give kritikerne ret i, at fondene har en udfordring med hensyn til manglende åbenhed.
Lukketheden er med til at føde mediestormen, når det ikke er muligt at indhente tilstrækkelig information. Dertil kommer, at gennemsigtighed i sig selv spiller en vigtig rolle i moderne selskabsledelse, fordi mange dårligdomme har sværere ved at florere, hvor der er lys og luft.
Der er selvfølgelig også omkostninger ved åbenhed, som må afvejes mod fordelene. F.eks. er årsrapporterne i børsnoterede virksomheder blevet meget store i de sidste 10 år, uden at der er sket samme vækst i deres informationsindhold.
Der er forskel på åbenhed og åbenmundethed. For fondene kan det være helt legitimt, at de giver nogle af deres donationer i fortrolighed. Men der er lang vej, før de når til et punkt, hvor de overinformerer. Informationsomkostningerne er i dag så små, at der næppe er nogen undskyldning for at lægge almindelige oplysninger om balancesum, egenkapital og uddelinger på hjemmesiden. Fondene kan på den måde imødekomme kritikken og samtidig forbedre deres selskabsledelse.
Fondene kritiseres for alt muligt på en gang: De er lukkede, de betaler ikke skat, de sidder for hårdt på deres virksomheder, de udbetaler for lidt, de udbetaler for høje bestyrelseshonorarer, tilsynet med dem er for løst osv.
Kritikkens bredde viser, at den ikke er motiveret af en enkeltsag, men skyldes en generelt kritisk holdning.
Kritikken er stærkest i erhvervspressen, der i de senere år er blevet mere kritisk og mere bidsk over for erhvervslivet. Fondene har tidligere befundet sig trygt og godt uden for mediernes søgelys, men er nu vågnet op til en massiv kritik, som de aldrig har oplevet før.
Men mediestormen indebærer også muligheder. Ud over måske at sælge nogle flere aviser er den godt nyt for forskere, konsulenter, politikere og andre, der kan bruge den til at skabe større interesse for deres arbejde. Embedsmændene kan trække gamle lovforslag op af skuffen. Fondene selv kan bruge den til at få en bedre forståelse af deres rolle i samfundet.
For den, som pludselig befinder sig i mediestormen og har været vant til at leve upåagtet, kan kritikken forekomme unuanceret og ubegrundet. Det ville være mærkeligt, hvis de mange kritikpunkter tilfældigvis alle ramte plet, specielt da de jo ikke hviler på dybere undersøgelser. Men lige så mærkeligt ville det være, hvis der ikke var noget om nogle af dem.
Debatten bør give anledning til flere undersøgelser og mere forskning, der kan medvirke til at skille skidt fra kanel. Og mange af kritikpunkterne hviler på samme fundament: Nemlig manglende viden om fondenes vilkår og forudsætninger.
På CBS er vi netop gået i gang med et større forskningsprojekt om fonde og er i den anledning stødt på den første barriere. Det er vanskeligt at skaffe den nødvendige information.
I en undersøgelse af uddelinger og omkostninger i 150 erhvervsdrivende fonde og 150 ikke-erhvervsdrivende fonde fandt vi, at kun 83 af de erhvervsdrivende fonde og kun 9 ikke-erhvervsdrivende leverede tilstrækkelig information. Det svarer til en åbenhedsscore på henholdsvis 55 pct. og 6 pct. Eller anderledes udtrykt, en lukkethed på henholdsvis 45 pct. og 94 pct.! Man må altså give kritikerne ret i, at fondene har en udfordring med hensyn til manglende åbenhed.
Lukketheden er med til at føde mediestormen, når det ikke er muligt at indhente tilstrækkelig information. Dertil kommer, at gennemsigtighed i sig selv spiller en vigtig rolle i moderne selskabsledelse, fordi mange dårligdomme har sværere ved at florere, hvor der er lys og luft.
Der er selvfølgelig også omkostninger ved åbenhed, som må afvejes mod fordelene. F.eks. er årsrapporterne i børsnoterede virksomheder blevet meget store i de sidste 10 år, uden at der er sket samme vækst i deres informationsindhold.
Der er forskel på åbenhed og åbenmundethed. For fondene kan det være helt legitimt, at de giver nogle af deres donationer i fortrolighed. Men der er lang vej, før de når til et punkt, hvor de overinformerer. Informationsomkostningerne er i dag så små, at der næppe er nogen undskyldning for at lægge almindelige oplysninger om balancesum, egenkapital og uddelinger på hjemmesiden. Fondene kan på den måde imødekomme kritikken og samtidig forbedre deres selskabsledelse.
