ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Steen Gudes overbelånte slot ryger på tvangsauktion

Den bedrageridømte forretningsmand Steen Gudes slot, Enrum Slot, som ligger i Vedbæk, er røget på tvangsauktion, skriver Boliga.dk.

Steen Gude købte slottet gennem sit ejendomsimperium Stones Invest af TK Development i 2005 for 55 mio. kr. og blev i flere år brugt som hovedkvarter for Gudes virksomhed.

I dag er gælden i slottet dog på svimlende 83 mio. kr.

Også den tidligere bestyrelsesformand i Stones Invest Rolf Ussing, og investoren Michael Kaa Andersen ejer andele i slottet. Tvangsauktionen foregår den 30. januar.

Kendt fra dramaserie


Enrum slot blev opført i 1700-tallet, men har siden hen gennemgået en stor forandring.

Se salgsopstillingslottet af slottet her

De fleste danskere vil formenlig genkende slottet fra Danmarks Radios dramaserie Forbrydelsen, hvor slottet er bopæl for Zealand-chefen Robert Zeuthen.

Dømt for bedrageri


I december blev Steen Gude idømt seks års fængsel og en bøde på 18,5 mio. kr. for bedrageri i forbindelse med konkursen i Stones Invest A/S. Rolf Ussing blev idømt tre år for sin rolle i bedrageriet.

Begge har anket dommen.





Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis