ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Statsansatte skal flyve med Norwegian

Bunden er sparket ud af de offentlige kasser, og det får nu stat og kommune til at søge i favnen på Norwegian for at spare penge på flyvekontoen.

Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) har netop valgt Norwegian som leverandør på 18 destinationer i 2011.

Det fremgår af en meddelelse fra Norwegian.

Under aftalen får de ansatte i staten og det offentlige tilbuddet om at flyve med Norwegian på blandt andet ruter mellem København og Aalborg, Karup, Stockholm, Oslo, Bergen, Helsinki, Amsterdam, Paris, Barcelona, Dublin, Prag samt London.

"Vi er glade og stolte over, at Statens og Kommunernes Indkøbsservice har valgt Norwegian som leverandør på samtlige af de 18 ruter, vi har budt ind på. Med aftalen har vi nået endnu en vigtig milepæl for Norwegian i Danmark," siger Frank Nordbjerg Olsen, salgschef for Norwegian i Danmark i pressemeddelelsen.

SAS er også en del af aftalen ifølge SKIs hjemmeside, sammen med Norwegian på indenrigs, skandinaviske og europæiske ruter. SKI forventer også at indgå aftale på interkontinentale ruter med SAS, hvor Norwegian ikke er med.

Cimber Sterling er ikke i spil til hverken indenrigsruter eller i Europa.

Nyhedsbureauet Direkt

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis