ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Stadig masser af bryggeriopkøb i vente

De fire store internationale bryggerigrupper, Anheuser-Busch InBev, SABMiller, Heineken og Carlsberg, vil stadig foretage masser af opkøb i de kommende år, ifølge bryggerianalytiker i ING, Gerard Rijk. Det refererer Bloomberg News.

De fire store, som allerede sidder på ca. 60 pct. af verdens ølproduktion, vil opkøbe attraktive, mindre producenter, svarende til omkring 20 pct. af markedet for en samlet pris i spændet 50-66 mia. euro, vurderer Gerard Rijk.

Som de mest sandsynlige opkøbsmål nævnes australske Foster s Group, mexicanske Grupo Modelo, som står bag Coruna, tyrkiske Efes og kinesiske Beijing Yanjing Beer Group.

Hvis opkøbene skal ske uden kapitalforhøjelser, så vil det tage seks til ni år at finansiere opkøbene ved de frie pengestrømme, ifølge analytikerens lommeregner.

De resterende 20 pct. af verdensmarkedet ses ikke som attraktive, da det er svage og svagt profitable kinesiske og tyske selskaber, samt japanske bryggerier der slås med en negativ befolkningsudvikling.

Hvilke bryggerigrupper, der ses købe hvad, gætter Rijk ikke på.

Nyhedsbureauet Direkt

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis