ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Slut med billige afbuds-rejser

Danskernes trang til at rejse sydpå, er ikke blevet mindre af den hjemlige tropesommer.

Det betyder, at de eftertragtede afbudsrejser, som rejsearrangørerne plejer at tilbyde med kort varsel, er meget svære at få fingre i.

Alene hos Star Tour registrerer man hver dag 20.000 forsøg på at købe en afbudsrejse. Men det kan de rejselystne tilbudsjægere godt glemme:

”Vi har en belægning i skoleferien på 99 pct., og næsten alle rejser bliver solgt til listepriser,” udtaler Stig Elling, salgschef i Star Tour, til Business.dk.

Tendensen er den samme hos Apollo Rejser. Her melder man udsolgt på 95 pct. af alle rejser i skoleferien. Det efterlader ikke meget at vælge mellem for afbudsrejsende:

”Hist og pist er der rejser tilbage i det store sortiment, men det er ikke meget. Hvis man skal af sted i skolernes sommerferie, skal man virkelig skynde sig,” siger Rikke Koks Andreassen, PR-chef i Apollo rejser.

Ifølge Stig Elling er det ikke kun sommer-rejserne, der sælger godt i år:

”Vi ligger i år på et vintersalg, der er over 70 pct. bedre end sidste år,” siger Stig Elling, der vurderer, at charterselskaberne samlet har lagt over 100.000 flere rejse i udbud i forhold til tiden under finanskrisen.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis