De nye og komplicerede regler for skat på aktier og investeringsforeningsbeviser er gået hen over hovedet på de fleste almindelige mennesker - det kan give skattesmæk på flere tusinde kroner, når selvangivelsen bliver tjekket efter, siger flere eksperter til gratisavisen Urban.
Danskere, der har handlet værdipapirer i 2006, er i de kommende måneder i højrisikozonen for at få en ubehagelig hilsen fra SKAT. Det sker som følge af de meget komplekse midlertige regler for beskatning af aktier og investeringsforeningsbeviser, som danske skatteborgere skulle sætte sig ind i, før fristen for aflevering af selvangivelsen udløb i tirsdags.
Reglerne er kun en overgangsordning, fordi loven er ændret, men de har i praksis vist sig at være så komplekse, at skatteberegningen har været stort set umulig for de fleste.
"Almindelige mennesker har ikke haft en kinamands chance for at finde ud af de nye regler, og har de ramt rigtigt i selvangivelsen, har det været rent held. At det skal være så besværligt at opgøre, betragter jeg nærmest som uanstændigt," siger Claus W. Silfverberg, der er direktør i Dansk Aktionærforening.
Ifølge aktionærforeningen ejer godt og vel hver trejde dansker aktier i en eller anden form - enten som rene aktier eller for eksempel i investeringsforeninger eller medarbejderaktier, og Claus W. Silfverberg peger på, at de nye overgangsregler er gået over hovedet på hovedparten af de investorer, der ikke har en særlig interesse i området - det vil sige størstedelen af danskerne. Samtidig forventer han, at de komplekse regler vil resultere i en del retssager.
Også hos Revisionsselskabet Grant Thornton, der har været tvunget til at sætte sig grundigt ind de komplicerede regler, forventer cand.jur. og partner Hanne Søgaard Hansen, at en del danskere vil få en ekstraregning, når deres selvangivelse tjekkes efter i sømmene.
"Men mange har også snydt sig selv, for det er virkelig en kompleks beregning alene at finde ud af, hvilket beløb man skal beskattes af. Mange kan slet ikke huske, hvad de har købt aktierne for, når de senere sælger dem - og selv om de kan, er gevinsten underlagt en lang række overgangsregler, der gør det næsten umuligt at gennemskue. Mange tror stadig, det er skattefrit, hvis de har haft aktierne i tre år. Og det kan det også være. Men det kan også være, at man skal betale 43 procent i skat - det afhænger af en masse ting," siger Hanne Søgaard Hansen.
hun nævner som eksempel, at en dansker, der har tjent 10.000 på kursgevinster, sagtens kan se frem til en ekstraregning på sammenlagt små 3.000 kroner, hvis man har glemt at opgive det.Mere komplekst bliver det, hvis man har en særlig type investeringsforeningsbeviser, der ikke betaler udbytte.
SKAT er dog forberedt på, at de nye regler kan give en del ekstraarbejde. I forbindelse med udsendelsen af selvangivelserne, sendte SKAT en pjece med om de nye regler, men Claus Nielsen, der er fuldmægtig hos SKAT med speciale i de nye regler, har endnu ikke noget overblik over, hvor mange fejlagtige selvangivelser, der er kommet ind.
Det skal stikprøver nu afgøre.
"Vi er klar med ressourcer til opgaven, hvis det skulle vise sig at være nødvendigt. Men jeg formoder, at de fleste, der har handlet aktier, har gjort sig overvejelser om, at det nok ville indebære noget skattemæssigt også," siger Claus Nielsen, der estimerer, at de nye regler har relevans for godt en million danske investorer. Det er dog langt fra alle, som skulle have opgivet noget ekstraordinært på selvangivelsen.
Danskere, der har handlet værdipapirer i 2006, er i de kommende måneder i højrisikozonen for at få en ubehagelig hilsen fra SKAT. Det sker som følge af de meget komplekse midlertige regler for beskatning af aktier og investeringsforeningsbeviser, som danske skatteborgere skulle sætte sig ind i, før fristen for aflevering af selvangivelsen udløb i tirsdags.
Reglerne er kun en overgangsordning, fordi loven er ændret, men de har i praksis vist sig at være så komplekse, at skatteberegningen har været stort set umulig for de fleste.
"Almindelige mennesker har ikke haft en kinamands chance for at finde ud af de nye regler, og har de ramt rigtigt i selvangivelsen, har det været rent held. At det skal være så besværligt at opgøre, betragter jeg nærmest som uanstændigt," siger Claus W. Silfverberg, der er direktør i Dansk Aktionærforening.
Ifølge aktionærforeningen ejer godt og vel hver trejde dansker aktier i en eller anden form - enten som rene aktier eller for eksempel i investeringsforeninger eller medarbejderaktier, og Claus W. Silfverberg peger på, at de nye overgangsregler er gået over hovedet på hovedparten af de investorer, der ikke har en særlig interesse i området - det vil sige størstedelen af danskerne. Samtidig forventer han, at de komplekse regler vil resultere i en del retssager.
Også hos Revisionsselskabet Grant Thornton, der har været tvunget til at sætte sig grundigt ind de komplicerede regler, forventer cand.jur. og partner Hanne Søgaard Hansen, at en del danskere vil få en ekstraregning, når deres selvangivelse tjekkes efter i sømmene.
"Men mange har også snydt sig selv, for det er virkelig en kompleks beregning alene at finde ud af, hvilket beløb man skal beskattes af. Mange kan slet ikke huske, hvad de har købt aktierne for, når de senere sælger dem - og selv om de kan, er gevinsten underlagt en lang række overgangsregler, der gør det næsten umuligt at gennemskue. Mange tror stadig, det er skattefrit, hvis de har haft aktierne i tre år. Og det kan det også være. Men det kan også være, at man skal betale 43 procent i skat - det afhænger af en masse ting," siger Hanne Søgaard Hansen.
hun nævner som eksempel, at en dansker, der har tjent 10.000 på kursgevinster, sagtens kan se frem til en ekstraregning på sammenlagt små 3.000 kroner, hvis man har glemt at opgive det.Mere komplekst bliver det, hvis man har en særlig type investeringsforeningsbeviser, der ikke betaler udbytte.
SKAT er dog forberedt på, at de nye regler kan give en del ekstraarbejde. I forbindelse med udsendelsen af selvangivelserne, sendte SKAT en pjece med om de nye regler, men Claus Nielsen, der er fuldmægtig hos SKAT med speciale i de nye regler, har endnu ikke noget overblik over, hvor mange fejlagtige selvangivelser, der er kommet ind.
Det skal stikprøver nu afgøre.
"Vi er klar med ressourcer til opgaven, hvis det skulle vise sig at være nødvendigt. Men jeg formoder, at de fleste, der har handlet aktier, har gjort sig overvejelser om, at det nok ville indebære noget skattemæssigt også," siger Claus Nielsen, der estimerer, at de nye regler har relevans for godt en million danske investorer. Det er dog langt fra alle, som skulle have opgivet noget ekstraordinært på selvangivelsen.
