ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Sidste udkald for afgiftsrabat på din pension

Få 2,7 pct. i rabat. Det er politikernes tilbud til alle danskere med en kapitalpension.

I skattereformen 2012 blev det vedtaget, at alle med en kapitalpension kan omlægge den til en aldersopsparing og betale 37,3 pct. i afgift på kapitalpensionen her og nu i stedet for de 40 pct. afgift, som man ellers skal betale ved udbetaling af kapitalpensionen, som jo er indbetalt med fradragsberettigede kroner.

Vil du benytte dig af det tilbud, er det ved at være sidste udkald. Sidst frist er 31. december 2014.

Skal – skal ikke?

Det er et godt tilbud, som politikerne har stykket sammen, lyder det.

Penge
Fire vigtige tips til din pensionsopsparing
“Det er en meget stor fordel for langt de fleste mennesker. En besparelse på 2,7 pct. efter skat af hele det beløb, du har stående, er bestemt en besparelse, der er til at mærke,” siger Hans Peter Christensen, direktør i rådgivningsvirksomheden, Uvildige.dk.

Hans Peter Christensen bakkes op af advokat Anne Kjærhus Mortensen, som er advokat i kæden af advokatfirmaer Ret & Råd og lektor i arv og pension ved Københavns Universitet.

Du kan godt beholde din kapitalpension, men da der ikke længere er fradragsret på kapitalpensionen, er der ifølge Hans Peter Christensen og Anne Kjærhus Mortensen som udgangspunkt ikke nogen argumenter for ikke at konvertere og dermed få afgiftsrabatten.

Hvis du har garanteret rente på din kapitalpension, bør du dog sørge for at få kompensation – i form af en del af ordningens opsparede fællesreserve, lyder det.

Artiklen er en del af magasinetBørsen Penges store pensionsguide.

Læs mere her:Stor guide: Sådan finder du rundt i pensionsjunglen


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis