Flere store danske selskaber har formået af svare igen på krisen med markante besparelser, og har derved leveret overraskende pæne regnskaber. Især Carlsberg og aktiedarlingen Novo Nordisk fremhæves.
Det skriver Berlingske Business torsdag.
Ser man bort fra de finansielle virksomheder, har kun 3 ud af de 16 største danske selskaber nedjusteret, og driftsresultatet hos de 16 er samlet set i første halvår steget til 21,4 mia. kr. fra 20,3 mia. kr. i 2008.
"Virksomhederne har været i stand til at træde tilstrækkeligt på bremsen til at få indtjeningen i vejret, og resultaterne er skabt på en stram omkostningsstyring og et stærkt cash flow. Indtil videre har dansk erhvervsliv været i stand til at finde passende svar på krisen," roser Torben Sand, porteføljemanager hos ATP.
Torben Sand fremhæver særlig bryggerigiganten Carlsberg som eksempel på en virksomhed, der har været i stand til at sænke sine omkostninger.
De samme anerkendende roser kommer fra SEB Enskilda til alle større danske virksomheder. Dog henviser aktieanalysechef Niels Leth til, at visse af omkostningsbesparelser ikke kan vare ved.
"Virksomheder på tværs af brancher stoppede i begyndelsen af året med at købe alt fra printerpapir og kontormøbler til IT-systemer og konsulentydelser. Man har sparet på alt, men på et tidspunkt skal investeringerne foretages, og lagrene skal bygges op igen. Der er trods alt en begrænsning på, hvor lang tid, du kan holde op med at købe printerpapir," minder Niels Leth om.
Nyhedsbureauet Direkt