Rettet 4/7 kl. 12.40 Gårsdagens nyheder om NNIT's udsigt til at miste en stor kontrakt med Pandora, før den udløber, får den svenske storbank SEB til at skære dybt i sit kursmål for NNIT-aktien.
SEB skærer hele 55 kroner af sit kursmål for aktien og mener nu, at den fremover bør handles til 100 kr.
Dermed barberer banken over 35 pct. af sit tidligere kursmål og dropper samtidig sin hold-anbefaling på aktien. Den bliver i stedet erstattet med en sælg-anbefaling.
It-selskabet advarede onsdag markedet om, at de sandsynligvis er på vej til at miste en stor kontrakt med smykkeselskabet Pandora.
NNIT frygter, at Pandora vil opsige kontrakten, før den oprindeligt udløber i april 2021. Aftalen med Pandora kastede i 2018 190 mio. kr. af sig i omsætning. Det svarer til knap 7 pct. af NNIT's samlede omsætning.
NNIT-aktien falder torsdag formiddag med mere end 9 pct. til kurs 111 kr. Dermed kan der altså være endnu et fald i vente, hvis det står til SEB.
Udfordrende 2019 for NNIT
2019 har været et udfordrende år for NNIT og dets storaktionærer Novo Nordisk og Chr. Augustinus Fabrikker.
I maj nedjusterede NNIT sine egne forventninger til overskudsgraden i 2019. Den ventes nu at ligge på 8-9 pct. i faste valutaer mod tidligere 10-10,5 pct.
Den udmelding har været med til at sende it-selskabets aktie i dørken. Alene i 2018 har aktien tabt 38 pct. i kursværdi og handles i skrivende stund i laveste niveau nogensinde.
Rettelse: Tidligere fremgik det af artiklen, at SEB før havde en købsanbefaling på NNIT-aktien. Det er forkert. Før SEB sænkede sin anbefaling på aktien, lød anbefalingen på "hold".