ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

SEB: Russisk ølnedtur værre end ventet

Ølproduktionen i Rusland er styrtdykket i januar, efter de markante afgiftsforhøjelser på øl er trådt i kraft, og selvom der var ventet et fald, så er nedgangen på 44 pct. i forhold til samme måned sidste år værre end ventet.

"Det er i hvert fald ikke positivt. Faldet er større, end jeg havde ventet, men vi ved ikke over hvor mange måneder, at lagrene skal nedbringes. Hvis alle lagrene er bragt ned, så er tallene ok, men hvis det er over to-fire måneder, som er mere realistisk, så er det ikke godt," siger Carlsberg-analytiker i SEB Enskilda Michael Rasmussen til nyhedsbureauet Direkt.

Opgørelsen viser ud over faldet på 44 pct. på årsbasis, desuden et fald på 66 pct. i forhold til produktionen i december, hvor der blev hamstret forud for de nye afgifters ikrafttræden.

Aktien i Carlsberg falder 1,8 pct. til kurs 371,60 efter produktionstallene.

Nyhedsbureauet Direkt

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis