ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Se listen her: 18 danske aktier er i plus for 2016

Starten på 2016 har været hård for aktionærerne over hele verden - og måske endnu mere for de danske end for mange udenlandske investorkolleger.

På fondsbørsen i København er det således kun 18 selskaber, der er i plus siden nytår. Læs om top fem her:

1) Victoria Properties: 74,7 pct.

Højdespringeren er ejendomsselskabet Victoria Properties, som dog er under afvikling. Ikke desto mindre er en af mulighederne for selskabet at blive solgt med henblik på at fortsætte på børsen som en helt anden virksomhed.

Victoria Properties-aktien er således steget 74,7 pct. siden nytår.

2) Mols-Linien: 31,7 pct

Nummer to på listen er færgeselskabet Mols-Linien, som har levet en ombrust tilværelse siden sommeren 2015.

Hovedparten af selskabet er blevet opkøbt af kapitalfonden Polaris, som ønsker at afnotere fra børsen, men en gruppe mindretalsaktionærer har stillet sig voldsomt på bagbenene over den plan.

Siden Polaris tilbød at købe de resterende aktier i selskabet, er kursen kun gået én vej: Op. Efter nytår er aktierne i Mols-Linien således stedet 31,7 pct. i værdi.

3) DK Company: 26,4 pct.

På tredjepladsen ligger tøjkoncernen DK Company, der sælger tøj fra det midterste prissegment og ned inden for mærker som Part Two, Inwear og Matinique.

DK Company er dog også i gang med tilløbet til at blive afnoteret, efter at tøjkoncernen IC Group i starten af februar offentliggjorde salget af sine aktier i DK Company til selskabet DKC Holding, der ikke længere ønsker at holde DK Company på børsen.

Aktien er steget 26,4 pct. i løbet af 2016, dog uden nogen mærkbar handelsaktivitet de fleste dage.

4) Jobindex: 22,1 pct.

En af sidste års højdespringere indtager også fjerdepladsen i 2016. Det drejer sig om Jobindex, der på børsen er steget 22,1 pct. i 2016 - det giver en samlet stigning på imponerende 251,1 pct. over det seneste år.

5) Aarhus Elite: 21,1 pct.

Sidst i top fem-listen ligger Aarhus Elite, der er paraplyselskabet over hovedparten af Aarhus' sportsklubber.

Aarhus Elite, der er steget 21,1 pct. i år, ejer både AGF Fodbold, Århus Elite Dans, Århus Elite Floorball og Atletion, der står for driften af en række haller i den østjyske hovedstad, herunder multiarenaen NRGi Park, NRGi Arena, Marselisborghallen og Team Danmark Bygningen.

Derudover ejer Aarhus Elite aktieposter i basketballholder Bakken Bears (60 pct.), i Århus Håndbold (60 pct.) og i forlystelsesparken Tivoli Friheden (16 pct.)


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis