Det skandaleombruste energiselskab Scan Energy står med det ene ben ud over afgrunden efter at have aflagt regnskab for 2009, skriver dagbladet Børsen.
Selskabet lever på 11 investorer og bankers nåde - og den er kortvarig. Inden oktober i år skal virksomheden sælge store dele af sine vindmølleaktiviteter, for at kreditorerne fortsat vil holde liv i selskabet, fremgår det af regnskabet, der afslører voldsomme finansielle problemer i det selskab, som var ultratæt på en børsnotering i december 2009.
De sidste tre måneder af 2009 har selskabet tabt, hvad der svarer til 11 mio. kr. dagligt.
Jens Bigum, bestyrelsesformand for Scan Energy og med en baggrund i store selskaber som Arla og Carlsberg, siger om den alvorlige situation, at det har været nødvendigt.
"Det er en meget hård omgang. Vi har taget nogle meget kraftige nedskrivninger og hensættelser, men det kan ikke være anderledes," siger han.
Selskabets samlede nettorentebærende gæld er eksploderet til gigantiske 5,6 mia. kr. I 2008 var gælden 3,4 mia. kr. Scan Energy har gennemgået værdien af sine aktiviteter og nedskriver værdien med hele 517 mio. kr. Samtidig hensætter selskabet samlet 303 mio. kr. til nye tab, så bundlinjen for 2009 samlet belastes med et tab på 1,07 mia. kr. før skat.
Formanden erkender, at selskabet er helt afhængig af bankernes velvilje, og revisor skriver i regnskabet, at den fortsatte drift er betinget af, at kreditorerne giver selskabet den fornødne tid til at sælge aktiviteterne fra.
En kilde med kendskab til virksomheden mener ikke, at Scan Energy overlever året ud.
"Sandsynligheden for, at de overlever, er ganske lille," siger vedkommende.
Til det siger bestyrelsesformand Jens Bigum:
"Jeg tror, vi overlever, og jeg tror, at de tiltag og de nedskrivninger, vi har foretaget, er nok, men ingen kan spå ud i fremtiden," siger han.
Læs hele artiklen i Den Elektroniske Avis