ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

SAS vil spare penge på fly

SAS vil udfase nogle af selskabets mange forskellige flytyper for at spare penge. De gamle fly skal erstattes af nye modeller, der vil gøre flyselskabets flåde mere effektiv.

Det skriver Jyllands-Posten E&Ø torsdag.

"Vi arbejder mod en mere standadiseret flåde af fly. I første række får vi færre flytyper på baserne i Stockholm og Oslo. Det vil medføre besparelser på et trecifret millionbeløb," siger vicekoncernchef i SAS, John Dueholm.

De mange forskellige flytyper koster SAS mange penge i vedligeholdelse og uddannelse af piloter.

Flere af SAS lavpriskonkurrenter benytter kun en flytype, og det giver selskaberne store besparelser. De nye fly er også mere brændstofeffektive og mindre vedligeholdelsestunge.

"Vi kan ikke operere en enhedsflåde, men vi kan skære ned på antallet af flytyper," siger John Dueholm.

Samtidig vil SAS lease en del af de nye fly for at opnå mere fleksibilitet i sammensætningen af selskabets flåde.

"Vores strategi er at eje en tredjedel af flyene og lease to tredjedele. Det giver den bedste fleksibilitet, når vi skal tilpasse os de ændrede vilkår i branchen," siger John Dueholm.

Nyhedsbureauet Direkt

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis