ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

SAS vil sælge bagagehåndtering til Swissport

Flyselskabet SAS er på vej til at sælge sin baggagehåndteringsforretning, SAS Ground Handling, til schweiziske Swissport.

Det fortæller selskabet i en meddelelse til børsen, efter at SAS og Swissport har underskrevet en hensigtserklæring. Også Spirit, som står for at håndtere luftfragt, indgår i aftalen.

De to selskaber vil i første omgang oprette et joint venture, som SAS ejer 49 pct. af og Swissport 51 pct., men derefter skal hele forretningen overdrages til schweizerne.

- Denne hensigtserklæring er en vigtig bedrift inden for vores strategi, 4Excellence Next Generation, siger SAS-chef Rickard Gustafson i en meddelelse og kalder det et "væsentligt skridt" imod at reducere selskabets kompleksitet og at gøre omkostningerne mere fleksible.

Et salg af SAS' baggagehåndteringsaktiviteter har været en del af flyselskabets redningsplan, som blev sat i verden i efteråret 2012. SAS offentliggjort planer om at sælge aktiver for 3 mia. svenske kr., omkring 2,6 mia. kr. SAS oplyser dog ikke i meddelelsen, hvad aftalen med Swissport vil indbringe.

SAS-aktien steg umiddelbart oven på nyheden fra 12,80 kr. til 13,10 kr., men er siden faldet tilbage til 12,80 kr. efter godt ti minutters handel.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis