Det hårdt pressede skandinaviske luftfartsselskab SAS er tvunget til hastigt at rykke omfattende besparelser frem efter nyt kæmpetab på 1,6 mia. svenske kr.
Analytikere ser det som den eneste mulighed, mens ledelsen erkender, at SAS går ind i et usikkert og meget dystert 2012.
“Jeg er bekymret for konjunkturerne og brændstofspriserne, og derfor accelererer vi tempoet i vores omkostningsprogram,” siger SAS-chef Rickard Gustafson.
SAS er i gang med et omfattende besparelsesprogram, der skal sænke omkostningerne med 3-5 pct. De besparelser bliver nu rykket frem på et tidspunkt, hvor situationen er alvorlig for SAS.
Usikkerheden er så stor, at Gustafson ikke tør give noget bud på, hvor indtjeningen ender i 2012.
“De usikre konkjunkturer er sammen med den hårde konkurrence den største udfordringen for os. Kombinationen af de to gør situationen svær at bedømme, og derfor kommer vi ikke med en prognose,” siger Gustafson.
Flere chefer før Gustafson har gjort mange forsøg på at effektivisere virksomheden. Fremrykningen af spareprogrammet er en af ledelsens sidste muligheder for at gøre noget, mener luftfartsekspert og direktør i rejsemæglervirksomheden Travelbroker, Ole Kirchert.
“Det ser ud til, at SAS-ledelsen har skruet på de knapper, som der er at skrue på. De kan bare håbe på, at markedet retter sig. Måske forsvinder der en aktør eller to ud af markedet, og måske falder brændstofspriserne. Men det er udefrakommende faktorer, der nu skal hjælpe SAS,” siger Ole Kirchert.
Langvarig kamp
SAS har ikke tjent penge siden 2007 efter i årevis at have kæmpet mod effektive lavprisselskaber med en aldrende flyflåde. Selskabet har været gennem store besparelser, og var tæt på et lille overskud, men den nylige konkurs i det delvist ejede Spanair gav SAS et tab på 1,6 mia. svenske kr. i fjor. 2010 viste et minus på 3,1 mia. kr.
På den positive side har SAS haft ca. to mio. flere passagerer end året før.
“Situationen er stadig alvorlig, men det har set værre ud. Nu annoncerer de yderligere omkostningsreduktioner, hvilket er nødvendigt, hvis de skal levere et resultat i plus,” siger Dan Togo Jensen, analytiker i Handelsbanken.
Jacob Pedersen, senioranalytiker i Sydbank, glæder sig også over, at besparelserne er rykket frem.
“Jeg ser det som positivt, at man igangsætter en acceleration af programmet. Det skulle meget gerne aflejre sig i et noget lavere omkostningsniveau. Men samlet set er der udsigt til et svært 2012. Det er der ingen tvivl om,” siger Jacob Pedersen.
Læs også: Topchef skuffet over danske stewardesser
Pænt beredskab
SAS har et såkaldt finansielt beredskab på 8,9 mia. svenske kr., der viser likviditeten og de lånemuligheder, som selskabet har.
Det burde sikre selskabet mod at få behov for kapital udefra.
“Som det ser ud nu, er der ikke behov for penge ude fra,” siger Rickard Gustafson.
De nordiske stater, der ejer halvdelen af SAS, har klart afvist at komme med flere penge, efter at de tre skandinaviske lande over to gange har skudt 11 mia. svenske kr. ind i selskabet i 2009 og 2010.
Jacob Pedersen vurderer, at situationen skal forværres, hvis SAS i år er nød til at spørge om kapital udefra.
“Det kommer meget an på, hvordan 2012 udvikler sig. For hvis det er sådan, at luftfarten klapper fuldstændig sammen, så er der ikke nødvendigvis langt til, at SAS skal ud og kigge på at få tilført kapital fra staten. Men det er ikke det, jeg modellerer for 2012,” siger Jacob Pedersen.
Aktier i SAS faldt i går 2 pct. til kurs 7,35.
Læs også: Konkursrisiko ryger i vejret
Analytikere ser det som den eneste mulighed, mens ledelsen erkender, at SAS går ind i et usikkert og meget dystert 2012.
“Jeg er bekymret for konjunkturerne og brændstofspriserne, og derfor accelererer vi tempoet i vores omkostningsprogram,” siger SAS-chef Rickard Gustafson.
SAS er i gang med et omfattende besparelsesprogram, der skal sænke omkostningerne med 3-5 pct. De besparelser bliver nu rykket frem på et tidspunkt, hvor situationen er alvorlig for SAS.
Usikkerheden er så stor, at Gustafson ikke tør give noget bud på, hvor indtjeningen ender i 2012.
“De usikre konkjunkturer er sammen med den hårde konkurrence den største udfordringen for os. Kombinationen af de to gør situationen svær at bedømme, og derfor kommer vi ikke med en prognose,” siger Gustafson.
Flere chefer før Gustafson har gjort mange forsøg på at effektivisere virksomheden. Fremrykningen af spareprogrammet er en af ledelsens sidste muligheder for at gøre noget, mener luftfartsekspert og direktør i rejsemæglervirksomheden Travelbroker, Ole Kirchert.
“Det ser ud til, at SAS-ledelsen har skruet på de knapper, som der er at skrue på. De kan bare håbe på, at markedet retter sig. Måske forsvinder der en aktør eller to ud af markedet, og måske falder brændstofspriserne. Men det er udefrakommende faktorer, der nu skal hjælpe SAS,” siger Ole Kirchert.
Langvarig kamp
SAS har ikke tjent penge siden 2007 efter i årevis at have kæmpet mod effektive lavprisselskaber med en aldrende flyflåde. Selskabet har været gennem store besparelser, og var tæt på et lille overskud, men den nylige konkurs i det delvist ejede Spanair gav SAS et tab på 1,6 mia. svenske kr. i fjor. 2010 viste et minus på 3,1 mia. kr.
På den positive side har SAS haft ca. to mio. flere passagerer end året før.
“Situationen er stadig alvorlig, men det har set værre ud. Nu annoncerer de yderligere omkostningsreduktioner, hvilket er nødvendigt, hvis de skal levere et resultat i plus,” siger Dan Togo Jensen, analytiker i Handelsbanken.
Jacob Pedersen, senioranalytiker i Sydbank, glæder sig også over, at besparelserne er rykket frem.
“Jeg ser det som positivt, at man igangsætter en acceleration af programmet. Det skulle meget gerne aflejre sig i et noget lavere omkostningsniveau. Men samlet set er der udsigt til et svært 2012. Det er der ingen tvivl om,” siger Jacob Pedersen.
Læs også: Topchef skuffet over danske stewardesser
Pænt beredskab
SAS har et såkaldt finansielt beredskab på 8,9 mia. svenske kr., der viser likviditeten og de lånemuligheder, som selskabet har.
Det burde sikre selskabet mod at få behov for kapital udefra.
“Som det ser ud nu, er der ikke behov for penge ude fra,” siger Rickard Gustafson.
De nordiske stater, der ejer halvdelen af SAS, har klart afvist at komme med flere penge, efter at de tre skandinaviske lande over to gange har skudt 11 mia. svenske kr. ind i selskabet i 2009 og 2010.
Jacob Pedersen vurderer, at situationen skal forværres, hvis SAS i år er nød til at spørge om kapital udefra.
“Det kommer meget an på, hvordan 2012 udvikler sig. For hvis det er sådan, at luftfarten klapper fuldstændig sammen, så er der ikke nødvendigvis langt til, at SAS skal ud og kigge på at få tilført kapital fra staten. Men det er ikke det, jeg modellerer for 2012,” siger Jacob Pedersen.
Aktier i SAS faldt i går 2 pct. til kurs 7,35.
Læs også: Konkursrisiko ryger i vejret
