Det primære fokuspunkt i forbindelse med SAS' regnskab for tredje kvartal på onsdag, hviler ifølge senioranalytiker i Sydbank Jacob Pedersen først og fremmest på SAS' succes med at indføre flyselskabets Core-strategi.
"Det helt store spørgsmålstegn er, hvor meget de henter hjem i omkostningsbesparelser i forhold til samme kvartal sidste år. Jeg regner selv med, at de hiver 800 mio. kr. hjem," siger han til nyhedsbureauet Direkt.
Grundlæggende, hvis der ikke var så mange dyre enkeltposter, ville SAS stå med et positivt resultat, påpeger han.
"Det, der egentlig skulle ligne et rigtig godt kvartal med positiv indtjening, det kommer til at se knap så godt ud," påpeger han og tilføjer, at ud fra hans beregninger vil SAS få et driftsresultat på 438 mio. svenske kr. uden disse negative effekter.
SME Direkts konsensus lyder på et driftsoverskud, EBIT, på 107 mio. svenske kr. i tredje kvartal samt et rapporteret EBITDAR-overskud på 1042 mio. svenske kr. Det er efter ekstraordinære udgifter på 200 mio. svenske kr., som SAS betaler i erstatning til Norwegian, 104 mio. svenske kr. i erstatning i SAS Cargo-sagen fra USA, samt sidst men ikke mindst omstruktureringsomkostninger på 230 mio. svenske kr. EBIT indeholder desuden tab på Skyways på 40 mio. svenske kr.
"Tredje kvartal er nu også et godt kvartal i luftfartsindustrien, hvis du ikke kan tjene penge i dette kvartal, så kan du heller ikke i andre," tilføjer Sydbanks SAS-analytiker.
SAS kæmper stadig med at få yielden forbedret, men skriver selv i tidligere meddelelser, at passagervæksten i har kompenseret for den lave yield.
"Kan du kun få 90 kr. i indtjening per passager, mod tidligere 100 kr., så er du nødt til at fylde 10 pct. flere passagerer på flyet for at beholde indtægten. Den øvelse er SAS i gang med," siger Jacob Pedersen og tilføjer, at det skaber et nyt problem:
"Hvis SAS skal tilgodese forretningssegmentet, så kan man ikke flyve med fyldte fly, man er nødt til at have en buffer, så forretningsfolk kan ombooke i sidste øjeblik," siger analytikeren.
Han påpeger, at der vil blive lyttet opmærksomt på, hvad der bliver sagt om yieldens fremtid i forbindelse med regnskabet.
"Lavprisselskaberne har gavn af en kraftig efterspørgsel, der giver plads til at øge billetpriserne. De store etablerede selskaber, som Lufthansa, Air France-KLM og British Airways har stor glæde af, at businesspassagererne i stor stil vender tilbage. Det løfter deres yield," siger han.
Her fylder de oversøiske aktiviteter ikke nok til at løfte SAS' yield, og konkurrencen er endda ekstra hård i Nordeuropa.
Sammenlignet med de nærmeste konkurrenter, mener Jacob Pedersen dog, at SAS klarer sig 'væsentligt bedre' end Cimber Sterling, men 'svagere' end Norwegian. Sidst men ikke mindst: 'Klart svagere' end Lufthansa.
"En del skyldes dog restruktureringsomkostninger, men selv renset for det, så står SAS svagere. Man skal dog huske på, at der er gennemført en masse besparelser, som vi slet ikke har set flyde ind i resultatopgørelsen," fremhæver Jacob Pedersen og tilføjer:
"Det vil komme i 2011, hvor omkostningssiden vil blive yderligere væsentligt slanket. Det skulle gerne være med til at kompensere for det prisfald, som vi ser på billetterne, så SAS kan levere positiv indtjening næste år."
Sydbanks analytiker forventer minus 100 mio. svenske kr. i negativ kurspåvirkning. Primært på grund af indkøb af brændstof i dollar.
Analytikernes estimater forud for SAS' regnskab for andet kvartal ser således ud:
Nyhedsbureauet Direkt