Den indiske it-gigant Tata Consultancy skal levere nyt finans- og regnskabssystem til SAS. Systemet skal rulles ud over hele det skandinaviske luftselskab og bruges i mere end 30 lande. Inderne kæmper dog i øjeblikket med løse it-opgaver for TDC. Det skriver Computerworld ifølge branchesitet Check-In.dk.
Tata Consultancy overtog i april driften af 400 it-systemer hos TDC tilbage i april. Men det er endnu ikke lykkedes at få tingene til at fungere. Det har blandt andet kostet massive systemnedbrud og fejl og defekte mobilsystemer, hvilket har resulteret i frustrerede medarbejdere og kunder, der må vente forgæves i telefonkøen hos kundeservice.
SAS: Det rigtige valg
Hos SAS er man dog ikke i tvivl om, at Tata Consultancy er de rigtige til opgaven.
"Vi føler os trygge ved dem som leverandører. Vi kan se, at de kan det her. Referencerne har været meget positive," siger Håkan Borglund, der er Vice President for Back Office systemer hos SAS, til Computerworld.
Tata Consultancy har mere end 4500 ansatte i den nordiske afdeling. På verdensplan beskæftiger selskabet knap 250.000 ansatte.
/ritzau/FINANS