Opdateret 15.06- Det bliver formentlig ikke fra de danske piloters side, at der bliver problemer med onsdagens strategiplan fra SAS, der skal give en passagervækst på 20 pct. frem til 2009.
"Det virker som en god strategiplan, hvor SAS vil satse på kernevirksomheden. Det viser at vore nye forretningsmodeller som One Way og Economy Flex er bæredygtige," siger formanden for piloterne i SAS Danmark, Mogens Holgaard til nyhedsbureauet Direkt.
SAS skriver i en meget overordnet tekst, at det vil styrke positionen som Nordeuropas førende flyselskab og skal koncentrere sig om kerneforretningen. Det betyder, at Spanair skal sælges fra og ejerandelen i British Midland ligeså.
SAS skriver, at det frem til 2011 skal hæve overskuddet til 4 mia. svenske kroner og i samme periode sænke omkostningsbasen med 2,8 mia. svenske kroner.
"Målet om et overskud på 4 mia. kr. er ikke urealistisk med de nye og bæredygtige forretningsmodeller. Men det bliver de fire SK'ere (SAS Danmark, Norge, Sverige og International, red.) der skal hive det overskud hjem," siger han.
Langt mere utilfreds er man blandt luftfartsfunktionærerne, som risikerer at blive solgt fra, hvis SAS Ground Services glider ud af SAS-familien.
Når en patient har feber, så slår lægen ikke kun feberen ned, men ser også på, hvad der er årsagen til den høje temperatur. Derfor rammer SAS' ledelse helt forkert, når de vil gøre det af med strejkekulturen i SAS ved blandt andet at udstede medarbejderaktier, mener formanden for Luftfartsfunktionærerne, Nicolas Fischer ifølge Ritzau.
"Strejke er kun et symptom. Man skal se på årsagen til, hvorfor man strejker. Hvis man ikke går ind og ser på helt grundlæggende, hvorfor medarbejdere, der helst vil passe deres job, vælger at strejke, så rammer man forkert," siger han.
Ifølge Nicolas Fischer er det samarbejdet mellem ledelsen og medarbejdere, der er smittekilden til problemerne i SAS.
"Samarbejdet har ikke fungeret i lang tid. Det forpligtende, ærlige samarbejde er vigtigt især i en service virksomhed. Det kommer ikke til at fungere, hvis ledelsen ikke vil samarbejde. De har travlt med at konstatere, at det er dem, der bestemmer," siger han.