ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

SAS-ledelsen går glip af millionbonus

Tre konkrete mål skulle flykoncernen SAS nå. Så ville ledelsen få en bonus på omkring 1,5 mio. skr. Men to af målene er selskabet slet ikke i nærheden af, og det tredje volder også problemer.

Det skriver Check-in.dk i sit nyhedsbrev på basis af en intern skrivelse til medlemmerne i HK Luftfart.

Der er tale om en medarbejderbonus, hvor de ansatte skulle betale 100 skr. til ledelsen.

"Vi ønskede at holde liv i, hvad ledelsen kaldte "den gode spiral" - desværre er der ikke rigtig gang i den," skriver HK Luftfart.

De tre målsætninger var dels at opnå en EBT-margin på mindst 7 pct., dels at SAS skulle levere CFROI, Cash Flow Return On Investment, på mindst 25 pct. Slutteligt skulle ledelsen sikre, at nogle specifikke etiske regler og retningslinjer blev overholdt i koncernen.

EBT-marginen endte dog i minus i 2010, CFROI landede på 6,1 pct. og da SAS blev idømt en bøde på 70,2 mio. euro fra EU i 2010, blev heller ikke de etiske regler overholdt.

/Ritzau Finans/

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis