Mens den endelig afgørelse fra investorernes side nok lader vente på sig, indtil man har set en økonomisk vending i regnskabstallene, så kan SAS glæde sig over, at selskabets kunder bliver mere og mere tilfredse.
En intern undersøgelse - foretaget over de seneste måneder - viser, at 70 pct. af SAS' passagerer er tilfredse med selskabet, og det er højeste niveau i rundspørgen, der er blevet gjort siden 2001.
"Passagererne er bl.a. glade vores høje punktlighed, men siger også, at der er plads til forbedringer," siger vicepræsident i SAS for varemærker, marketing og EuroBonus, Per Møller Jensen, til Take Off.
Per Møller Jensen erkender, at udviklingen er ironisk, når nu SAS i lang tid har skåret kraftigt ned.
"Der er helt klart en særlig overlevelsesånd i SAS, hvor medarbejderne siger, at nu skal vi give den en skalle og vise, at SAS nok skal klare sig. Samtidig kan vi se, at det igen går lidt fremad - for eksempel tager vi til efteråret en af vores 'førtidspensionerede' Airbus 340 i brug på vores langruter, primært fra København, hvor vi kan få flere frekvenser til en række ruter i USA og Fjernøsten, " siger Per Møller Jensen til Take Off.
SAS spørger passagererne om deres tilfredshed på ca. 20 punkter.
Nyhedsbureauet Direkt