"Som det ser ud nu, så flyver vi som planlagt," siger Pernille Andersen, kommunikationskonsulent i SAS.
Flyselskabet har en afgang fra Kastrup til Tokyo klokken 15.40 fredag eftermiddag. Og det bliver der ikke lavet om på, selv om Japan sejler i jordskælv og tsunami.
Lufthavnen Narita i Tokyo har aflyst alle internationale fly resten af dagen, japansk tid. SAS-flyet skal lande efter klokken seks i morgen japansk tid, og selskabet ved endnu ikke, om lufthavnen fortsat er lukket på det tidspunkt.
"Det er selvfølgelig klart, at vi følger situationen derude. Men indtil videre er der nogen timer til, til passagererne skal lande. Derfor afventer vi og følger situationen," siger Pernille Andersen.
Det er en helt almindelig ruteflyvning med en blanding af turister og forretningsfolk, der skal til Japan.
"Hvis vi kommer ud i en situation, hvor vi bliver nødt til at aflyse, fordi lufthavnen er lukket, så er det klart, at så får vores passagerer direkte besked," fortæller Pernille Andersen videre.
Star Tour melder, at de ikke har danske gæster i Japan. Rejsebureauet har ikke charterture. men temature til området.
"Der er ingen danske gæster for os derude i øjeblikket, og de første temature vi har, der skal til Japan igen, det er medio april," siger Star Tours salgsdirektør, Stig Elling.
/ritzau/