En fyreseddel, og et forkert lufthavnskort var blandt andet skyld i, at et SAS-fly var tæt på at forulykke i Grenoble i februar sidste år. Det viser den franske havarirapport, der netop er offentliggjort.
De 127 passagerer og seks besætningsmedlemmer på et SAS-fly fra København til Grenoble i Frankrig i februar sidste år, glemmer næppe nogensinde den hårdhændede landing, de blev udsat for.
Under landingen i mørket mistede besætningen orienteringen. Da flyet var omkring syv meter over jorden, blev 2. piloten overrasket over, hvor langt nede det var.
Han trak flyets næse voldsomt op med det resultat, at flyets haleparti blev smadret mod landingsbanen 166 meter før det sted, hvor det skulle have sat hjulene på jorden. Ingen kom dog noget til, og flyet kunne selv køre til gaten.
Uheldige omstændigheder
Nu har den franske havarikommission offentliggjort sin rapport om havariet, og den konkluderer, at der var tale om en stribe uheldige omstændigheder.
Blandt andet blev flyets kaptajn og 2. pilot ramt af den såkaldte "black hole" effekt. Det betyder, at man mister orienteringen og har svært ved at bedømme afstand og højde i mørket.
Hverken kaptajnen eller 2. piloten havde landet i Grenoble før. Og det kort over lufthavnen, som de havde med i cockpittet, viste, at de lys, der i lufthavnen skal hjælpe ved landingen, strakte sig over 900 meter. I virkeligheden strakte de sig kun over 420 meter.
Desuden peger rapporten på 2. pilotens mentale tilstand. I oktober og november 2009 var han sygemeldt med stress, og kort før uheldet den 6. februar var han blevet fyret med udgangen af måneden.
Samme morgen, som han skulle flyve til Frankrig, havde han fået et brev fra SAS med betingelserne for sin fratrædelse. Det kan have givet ham så meget at tænke over, at det bidrog til, at han blev ramt af "black hole" effekten.
Under indflyvningen til Grenoble tændte de landingslysene, men kun på "lavt blus". SAS opfordrer nemlig deres besætninger til ikke at tænde dem på fuld styrke, da det slider voldsomt på lamperne.
Det svage lys kan også have bidraget til "black hole" effekten, skriver den franske havarikommission.
/ritzau/
De 127 passagerer og seks besætningsmedlemmer på et SAS-fly fra København til Grenoble i Frankrig i februar sidste år, glemmer næppe nogensinde den hårdhændede landing, de blev udsat for.
Under landingen i mørket mistede besætningen orienteringen. Da flyet var omkring syv meter over jorden, blev 2. piloten overrasket over, hvor langt nede det var.
Han trak flyets næse voldsomt op med det resultat, at flyets haleparti blev smadret mod landingsbanen 166 meter før det sted, hvor det skulle have sat hjulene på jorden. Ingen kom dog noget til, og flyet kunne selv køre til gaten.
Uheldige omstændigheder
Nu har den franske havarikommission offentliggjort sin rapport om havariet, og den konkluderer, at der var tale om en stribe uheldige omstændigheder.
Blandt andet blev flyets kaptajn og 2. pilot ramt af den såkaldte "black hole" effekt. Det betyder, at man mister orienteringen og har svært ved at bedømme afstand og højde i mørket.
Hverken kaptajnen eller 2. piloten havde landet i Grenoble før. Og det kort over lufthavnen, som de havde med i cockpittet, viste, at de lys, der i lufthavnen skal hjælpe ved landingen, strakte sig over 900 meter. I virkeligheden strakte de sig kun over 420 meter.
Desuden peger rapporten på 2. pilotens mentale tilstand. I oktober og november 2009 var han sygemeldt med stress, og kort før uheldet den 6. februar var han blevet fyret med udgangen af måneden.
Samme morgen, som han skulle flyve til Frankrig, havde han fået et brev fra SAS med betingelserne for sin fratrædelse. Det kan have givet ham så meget at tænke over, at det bidrog til, at han blev ramt af "black hole" effekten.
Under indflyvningen til Grenoble tændte de landingslysene, men kun på "lavt blus". SAS opfordrer nemlig deres besætninger til ikke at tænde dem på fuld styrke, da det slider voldsomt på lamperne.
Det svage lys kan også have bidraget til "black hole" effekten, skriver den franske havarikommission.
/ritzau/
