SAS får i øjeblikket baghjul af sine konkurrenter, og ledelsen i det skandinaviske luftfartsselskab forventer, at tendensen fortsætter året ud, skriver dagbladet Børsen.
Den nedslående melding kommer efter meget skuffende trafiktal for juni, der viste næsten stilstand for SAS, mens flere konkurrenter brager derudaf med tocifrede vækstrater i antallet af passagerer.
SAS skuffede markedet med en stigning på sølle 0,4 pct. i passagertrafikken. Det er langt svagere end både de nærmeste konkurrenter som Norwegian, Finnair og Cimber Sterling, men også langt værre end den europæiske luftfartskæmpe Air France-KLM.
De dårlige nyheder stopper desværre ikke her.
"De andre kommer fortsat til at vokse mere end os i år,« erkender Sture Stølen, der er chef for investor relations (IR) i SAS til Børsen.Han forklarer delvist den lille stigning med en strejke på en halv dag i Sverige, men der er fortsat langt op til konkurrenternes vækstrater på 5 pct., 8 pct. og langt over 20 pct.
"Trafiktallene for juni var skuffende, og der er benhård konkurrence på markedet i øjeblikket," siger Johannes Møller, der er aktieanalytiker i Danske Markets.
Også Sydbanks analytiker er dybt skuffet over tallene fra SAS.
"Jeg havde regnet med at få en bekræftelse af, at markedet endeligt var kommet op i gear, og derfor undrer det mig, at SAS ikke er kommet med," siger senioranalytiker i Sydbank, Jacob Pedersen.
"Det ser ikke ud til, at SAS kan vokse med markedet, og selskabet får i den grad baghjul af konkurrenterne i øjeblikket," fortsætter han.
Selvom SAS atter har fået vækst på sine interkontinentale ruter, har selskabet store problemer andre steder. Værst ser det ud i Norge, hvor SAS i juni tabte 8,8 pct. af passagererne i forhold til samme tidspunkt sidste år.
"Tabet af passagerer skyldes frem for alt konkurrencen med Norwegian," siger Sture Stølen.