Opdateret kl. 12.18- Sammen med en ny strategi i SAS annoncerer topchef Rickard Gustafson en ny koncernledelse i det pressede luftfartselskab.
SAS går fra en holding-struktur med flere datterselskaber til at ét funktionelt organiseret flyselskab.
Med dette følger et nyt lederteam, der centrerer sig omkring de fire områder, der er fokus i den nye strategi 4 Excellence.
"Jeg har valgt at sætte en bredere ledergruppe, hvor ansvaret for de fire excellence områder i strategien er klart forankret," siger adm. direktør og koncernchef Rickard Gustafson.
Koncernledelsen vil udover Rickard Gustafson fremover bestå af finansdirektør Göran Jansson; vice adm. direktør Henriette Fenger Ellekrog med ansvar for HR & Kommunikation; Flemming Jensen med ansvar for Operations; Benny Zakrisson med ansvar for Infrastructure; og chefjurist Mats Lönnkvist.
Hertil kommer en ny direktør for Commercial og en ny direktør for Sales & Marketing, der skal indgå i ledergruppen.
Farvel til chefer
Den nye struktur betyder samtidig et farvel til kommerciel direktør Robin Kamark, der har valgt at forlade SAS.
Han fortsætter dog som CCO med ansvar for de samlede kommercielle funktioner i SAS indtil de to nye direktører tiltræder - dog senest til marts 2012.
"Når nye strukturer etableres og når organisationer ændres bør man altid overveje om man ønsker at være en del af den fremtidige organisation. Jeg er efter nøje overvejelser kommet frem til at jeg ønsker at fortsætte min karriere uden for SAS," siger Robin Kamark.
Overgangen til den nye strategi - fra CoreSAS strategien, der skulle trimme luftfartsselskabet - betyder samtidig, at vicekoncernchef John Dueholm afslutter sit operative ansvar i SAS.
John Dueholm forlader dog ikke selskabet helt, da han frem til foråret 2012 fortsætter som bestyrelsesformand i Widerøe og Blue 1 og som rådgiver til koncernchefen.
"Jeg har sat stor pris på det tætte samarbejde, John og jeg har haft siden min tiltræden i februar i år. Jeg har nydt godt af hans lange erfaring og er glad for at kunne fortsætte at trække på den fremover", siger Rickard Gustafson.