SAS-koncernchef Mats Jansson er alvorligt svækket op til fremlæggelse af 2009-regnskabet på tirsdag.
Flere kilder, som dagbladet Børsen har talt med, siger ligeud, at han i nær fremtid kan være på vej ud. Utilfredsheden bunder i, at koncernchefen mangler gennemslagskraft både eksternt og internt og han i det hele taget ved for lidt om SAS-forretningen.
Flyselskabets bestyrelsesformand afviser på det bestemteste, at der er noget om snakken.
"Den generelle opfattelse er, at han ved for lidt om forretningen og har brugt for lidt tid til at sætte sig ind i den," siger en kilde med tæt kendskab til ledelsen i SAS til dagbladet Børsen.
Tesen går blandt andet på, at viceadministrerende direktør i SAS John Dueholm, der har været mange år i selskabet, i øjeblikket varetager en masse af Mats Janssons funktioner, men at han ikke vurderes som en mulig afløser.
John Dueholm er for gammel og vurderes ikke at kunne udgøre en langtidsholdbar løsning.
"Min vurdering i øjeblikket er, at der ikke bliver tale om en fyring, men det har været på tale. Jeg tror bare ikke, at ledelsen tør "ryste båden" som situationen er nu," siger kilden.
En anden kilde peger på manglende strategisk styring hos Mats Jansson.
"Adskillige strategiforsøg er faldet til jorden under Mats Jansson, og det skyldes ikke kun luftfartens dårlige tilstand de seneste år. Der er simpelthen for lidt gennemslagskraft i toppen," lyder vurderingen.
SAS rejste 4 mia. kr. ved en fortegningsemission sidste år, og nu begynder ejerne at kunne se bunden af kassen, hvorfor der fornemmes en større sense of urgency med hensyn til lederspørgsmålet.
"Mange stiller sig selv spørgsmålet, hvor mange skud SAS har i bøssen, og om selskabet i den nuværende situation har den rigtige direktør. Mats Jansson har vist for lidt, og han mangler gennemslagskraft både udadtil og indadtil," lyder det videre fra kilden.
SAS' bestyrelse afviser, at Mats Jansson er på vej ud.
"Det har intet på sig. Mats Jansson og jeg arbejder fremragende sammen og han slider og pukler for SAS. Hvis der er noget, jeg er bekymret over, er det, at han lægger så mange fysiske og psykiske ressourcer i det selskab. Jeg er imponeret over, at han overhovedet kan stå på benene, og jeg har fuldstændigt tillid til den daglige ledelse," siger Fritz H. Schur, der er bestyrelsesformand i SAS.
Peter Brixen, der som afdelingsleder i Finansministeriet er tovholder på den danske stats aktiepost i SAS, kender heller ikke noget til utilfredsheden med koncernchefen.
Log ind på borsen.dk og læs hele artiklen fra dagbladet Børsen