SAS stiler efter at kunne generere tilstrækkeligt med penge næste år til at finansiere selskabets udgifter, så luftfartsselskabet vil fremstå som en attraktiv overtagelseskandidat.
Det fortæller koncernchef Mats Jansson til Bloomberg News i forbindelse med IATA's årsmøde i Berlin.
"Målet nu er at skabe kontanter og betale vores investeringer med pengestrømmene fra driften," sagde Jansson.
"Når der er positive pengestrømme og enhedsomkostningerne er på det rette niveau, så kan tiden være inde for SAS til at blive en del af et andet selskab," uddybede han.
SAS indledte sit 7,8 mia. svenske kr. store spareprogram, Core SAS, i februar 2009. Et indgreb som fjerner 4600 arbejdspladser og parkerer 21 fly på jorden inden afslutningen ved udgangen af 2011. Ifølge Jansson har SAS opfyldt 65 til 70 pct. af målsætningen og er på rette spor til at opfylde spareplanen.
Med hensyn til genopretningen i luftfartsbranchen, så er tegnene på bedre tider endnu mere tydelige nu end i første kvartal, sagde Jansson i forlængelse af SAS' trafiktal for maj, som blev præsenteret mandag.
Jansson afstod fra at komme med et bud på selskabets indtjening i indeværende kvartal, men han regner med, at konsolideringen blandt luftfartsselskaberne vil tage fart næste år.
"Når selskaberne har gjort sit hjemmearbejde, markederne er stabile og indtjening samt belægningsprocenten er i balance, så begynder bestyrelserne at tage listen over mulige opkøb frem til gennemsyn igen," lød det fra Jansson.
Nyhedsbureauet Direkt